Princippet om mindst privilegium (PoLP): Fordele og hvordan man implementerer det

Hvad er princippet om mindst privilegium (PoLP)?

Princippet om mindste privilegier (PoLP) er et informationssikkerhedskoncept, hvor en bruger får de minimumsniveauer af adgang, der er nødvendige for at udføre deres jobfunktioner. For eksempel behøver en brugerkonto, der er oprettet til at udtrække poster fra en database, ikke administratorrettigheder, og en programmør, hvis hovedfunktion er at opdatere kodelinjer, behøver ikke adgang til økonomiske data.

Anvendelse af dette princip er en yderst effektiv måde at reducere risikoen for et angreb i en organisation. Jo mere en given bruger har adgang til, jo større er den negative indvirkning, hvis deres konto bliver kompromitteret, eller hvis de bliver en insidertrussel.

Princippet om mindste privilegium kan også omtales som princippet om minimalt privilegium (POMP) eller princippet om mindste autoritet (POLA). At følge princippet om mindste privilegium anses for at være en bedste praksis inden for informationssikkerhed.

Hvordan fungerer princippet om mindst privilegium?

Princippet om mindste privilegium fungerer ved kun at tillade det absolutte minimumsniveau af adgang til for en bruger at udføre deres job. I et it-miljø mindsker princippet om mindste privilegium risikoen for, at hackere får adgang til kritiske systemer eller følsomme data ved at kompromittere en brugerkonto, enhed eller applikation. Anvend POLP hjælper med at begrænse eventuelle kompromiser og forhindrer dem i at sprede sig til systemet som helhed.

Eksempler på princippet om mindst privilegium

Princippet om mindste privilegium kan anvendes på alle niveauer i et system. Det gælder for slutbrugere, systemer, processer, netværk, databaser, applikationer og alle andre områder af et it-miljø. Nedenfor er nogle af de forskellige måder, som POLP kan bruges i en organisation:

Brugerkonto med mindst privilegium: Efter princippet om mindste privilegium behøver en medarbejder, hvis opgave er at indtaste oplysninger i en database, kun adgangstilladelserne for at tilføje poster til den pågældende database. Hvis malware inficerer den pågældende medarbejders computer, eller hvis medarbejderen klikker på et link i en phishing-e-mail, er det ondsindede angreb begrænset til at lave databaseindtastninger. Men hvis den pågældende medarbejder har administratorrettigheder, og deres computer bliver inficeret, kan infektionen spredes over netværket.
MySQL-konti med mindst privilegium: En MySQL-opsætning kan følge princippet om mindste privilegium, når den bruger flere forskellige konti til at udføre unikke opgaver. Hvis der for eksempel er en onlineformular, der giver brugerne mulighed for at sortere data, skal den bruge en MySQL-konto, der kun har sorteringsrettigheder. Ved at gøre det har en angriber, der udnytter formularen, kun fået adgang til at sortere poster. I modsætning hertil, hvis kontoen får magten til at slette poster, har angriberen nu mulighed for at slette alt i hele databasen.
Brug Just in Time Mindst privilegium: En bruger, der kun lejlighedsvis har brug for administratorrettigheder, bør arbejde med reducerede rettigheder i det meste af tiden. For at øge sporbarheden kan denne bruger hente administratoradgangsoplysninger fra en adgangskodebank efter behov. Brug af engangslegitimationsoplysninger strammer sikkerheden opnået af det mindste privilegium lige til tiden.

Sådan implementeres PoLP

Det første skridt er at udføre en privilegieaudit. Alle eksisterende konti, processer og programmer skal kontrolleres for at sikre, at de kun har det absolutte minimum af tilladelser, der kræves for at udføre jobbet.

Alle konti skal startes med det mindste tilgængelige privilegium. Standarden for alle nye kontorettigheder bør sættes så lavt som muligt, og derefter kan specifikke privilegier på højere niveau tilføjes efter behov for at udføre jobbet.

Følg adskillelsen af privilegier. Adskil konti i privilegier på højere og lavere niveau, og adskil dem derefter i yderligere undergrupper, baseret på en brugers rolle eller placering. Disse forskelle skaber hårde grænser mellem højprivilegerede konti og grundlæggende profiler, som derefter reducerer en angribers evne til at bevæge sig sideværts i tilfælde af et databrud.

Brug just in time-privilegier. Hvor det er muligt, skal du kun begrænse hævede privilegier til øjeblikke, hvor de er nødvendige. Brug udløbende privilegier og legitimationsoplysninger til engangsbrug.

Gør individuelle handlinger sporbare. Bruger-id'er, engangsadgangskoder, overvågning og automatisk revision kan gøre det nemmere at spore og begrænse skader.

Har regelmæssig revision af privilegier. Den regelmæssige revision af privilegier forhindrer en situation, hvor ældre brugere, konti og processer akkumulerer privilegier over tid, uanset om de stadig har brug for dem eller ej.

Fordele ved princippet om mindst privilegium

Princippet om mindste privilegium er en af de mest effektive måder for organisationer at kontrollere og overvåge adgang til deres netværk, applikationer og data. Denne tilgang omfatter følgende fordele:

Reduceret angrebsoverflade: Cyberangribere kan få adgang til dit system ved lydløst at infiltrere dit netværk og øge tilladelserne for yderligere adgang. Ved at pålægge POLP-restriktioner reduceres angrebsoverfladen, hvilket minimerer spredningen af et databrud. Derudover betyder anvendelse af princippet om mindste privilegium, at privilegerede legitimationsoplysninger kan overvåges nøje, hvilket gør det mere udfordrende for potentielle angribere at udnytte dem.
Bedre synlighed: Udførelse af regelmæssige privilegieaudits kan give en organisation et klart overblik over, hvem der har adgang til netværket og brugeradfærd. Hvis det udføres effektivt, kan organisationer bevare et klart overblik over alle netværksbrugere og -enheder og deres relaterede aktivitet.
Øget effektivitet: Hvis brugere kun har de adgangsrettigheder, der kræves for at udføre deres job, vil de sandsynligvis arbejde mere effektivt.
Forbedret stabilitet: Ud over sikkerheden styrker princippet om mindste privilegium også systemstabiliteten ved at begrænse virkningerne af ændringer i det område, hvor de er foretaget.
Begrænset spredning af malware: Ved at segmentere identiteter kan organisationer effektivt begrænse et potentielt sikkerhedsbrud, hvilket reducerer enhver potentiel skade. Evnen til at bevæge sig sideværts er begrænset af hårde grænser mellem grupper, hvilket gør det nemmere at opspore den ubudne gæst og stoppe spredningen.
Overholdelse af regler: Når det implementeres effektivt, kan POLP bevise en organisations sikkerhedsposition. Dette understøtter nøjagtig rapportering og overholdelse af lovkrav.

Hvordan forholder princippet mindst privilegium sig til Zero Trust-sikkerhed?

Zero Trust-sikkerhed er en sikkerhedsramme, der antager, at enhver bruger eller enhed kan udgøre en trussel. Dette står i kontrast til ældre sikkerhedsmodeller, der anser alle forbindelser inde fra et internt netværk for at være troværdige.

Princippet om mindste privilegium er et af nøglebegreberne i Zero Trust-sikkerhed. Et Zero Trust-netværk opretter forbindelser en ad gangen og re-autentiserer dem regelmæssigt. Det giver kun brugere og enheder den adgang, de absolut har brug for, hvilket gør det nemmere at begrænse potentielle trusler inde i netværket.

For eksempel kan en ikke-Zero Trust-tilgang være at kræve, at en bruger skal oprette forbindelse til et virtuelt privat netværk (VPN) for at få adgang til virksomhedens ressourcer. Tilslutning til en VPN giver dog adgang til alt det andet, der er forbundet til den pågældende VPN. Dette er ofte for meget adgang for de fleste brugere, og hvis en brugers konto er kompromitteret, er hele det private netværk i fare. Angribere kan bevæge sig sideværts inden for et sådant netværk meget hurtigt.

Hvordan Lepide kan hjælpe med at implementere princippet om mindste privilegium

Lepide Data Security Platform kan hjælpe med at håndhæve princippet om mindste privilegium ved at give værdifuld indsigt i brugeraktiviteter, adgangsprivilegier, uaktuelle brugerkonti og mere. Alle privilegier kan gennemgås via et centraliseret dashboard med forskellige sorterings- og søgefunktioner. Platformen bruger maskinlæringsteknikker til at etablere typiske brugsmønstre, som kan hjælpe sikkerhedsteams med at bestemme, hvem der skal have adgang til hvilke ressourcer. Ved at observere brugerhandlinger kan organisationer identificere, hvornår en bruger forsøger at få adgang til ressourcer eller udføre opgaver ud over deres autoriserede tilladelser. Derudover kan Lepide Solution automatisk registrere og administrere inaktive brugerkonti.

Hvis du gerne vil se, hvordan Lepide-datasikkerhedsplatformen kan hjælpe dig med at implementere og håndhæve princippet om mindste privilegier, så planlæg en demo med en af vores ingeniører.