Hvad er datasikkerhedsstyring?
Da cyberrisikoen for virksomheder verden over fortsætter med at vokse, anerkendes vigtigheden af at etablere et robust datasikkerhedsstyringsprogram af ledere. Ifølge The Latest 2023 Cyber Crime Statistics erkender 73 % af små og mellemstore virksomheder (SMB'er) det haster med at løse cybersikkerhedsproblemer, og 78 % planlægger at øge deres investeringer på dette område inden for det næste år. Det er også værd at bemærke, at 67 % af SMB'er føler sig dårligt rustede til at håndtere databrud internt, hvorfor et stigende antal SMB'er samarbejder med Managed Service Providers. I det mindste noget af dette var resultatet af COVID. At arbejde hjemmefra og bruge personlige enheder tilføjer kompleksitet til datasikkerheden, da de nemt kan sprede vira eller give adgang til hackere.
Hvad er Data Security Management?
Datasikkerhedsstyring er praksis med at beskytte værdifulde forretningsdata mod cyberangreb. Det involverer forskellige teknikker og strategier til at beskytte digitale aktiver som dokumenter, filer og billeder fra cyberkriminelle aktiviteter. Derudover adresserer den de risici, som insidere udgør, såsom utilfredse medarbejdere og menneskelige fejl. Datasikkerhedsstyringsprocessen omfatter implementering af sikkerhedspolitikker, overvågning af it-systemer for sårbarheder og anvendelse af bedste praksis i hele organisationen. Det omfatter også opmuntring af udviklere til at overholde datasikkerhedsstandarder, sikring af data udvekslet med eksterne applikationer eller tjenester og træning af enkeltpersoner i datasikkerhedspraksis
Nøglekomponenter i datasikkerhedsstyring
Mange organisationer er afhængige af etablerede cybersikkerhedsmodeller til datasikkerhedsstyring, såsom NIST Cybersecurity Framework, som består af fem nøglefunktioner: Identificer, Beskyt, Opdag, Svar og Gendan.
- Identificer: Dette involverer klassificering af fysiske aktiver og softwareaktiver, evaluering af forsyningskæden for risici og oprettelse af en risikostyringsstrategi. Det involverer også at identificere sikkerhedspolitikker og sårbarheder og etablere risikotolerancer.
- Beskyt: Dette fokuserer på at sikre identitetsstyring og adgangskontrol, at tilbyde uddannelse til personale, etablere datasikkerhedsforanstaltninger baseret på risikostrategien og implementere processer og procedurer til at beskytte organisatoriske ressourcer. Det omfatter også styring af beskyttende teknologi for at sikre sikkerheden og modstandsdygtigheden af systemer og aktiver.
- Opdag: Denne komponent definerer aktiviteter for at identificere cybersikkerhedsbegivenheder og muliggøre rettidig opdagelse. Dette omfatter opdagelse af uregelmæssigheder og hændelser, implementering af kontinuerlig sikkerhedsovervågning og sikring af effektiviteten af beskyttelsesforanstaltninger. Det indebærer også at opretholde detektionsprocesser for at være opmærksom på unormale hændelser.
- Respons: Denne komponent understøtter at indeholde virkningen af potentielle cybersikkerhedshændelser. Det involverer udførelse af responsplanlægningsprocesser, styring af kommunikation, udførelse af analyser for effektiv respons og genopretning og implementering af afhjælpningsaktiviteter. Det omfatter også indarbejdelse af erfaringer i fremtidige detektions- og responsaktiviteter.
- Gendan: Denne komponent fokuserer på at opretholde modstandsdygtighed og genoprette funktioner eller tjenester. Det omfatter implementering af genopretningsplanlægningsprocesser og -procedurer, forbedringer og styring af kommunikation under og efter genopretning efter en cybersikkerhedshændelse.
Vigtige trusler mod datasikkerhed
Fra malwareangreb til databrud og insidertrusler er de potentielle risici for dataintegritet og fortrolighed betydelige. Nedenfor er en oversigt over de mest almindelige trusler mod datasikkerhed:
Social Engineering
Dette involverer udnyttelse af folks tillid, svagheder og naivitet til at overbevise dem om at tage visse handlinger eller videregive private data, der kan bruges til forskellige ondsindede formål. Dette kan omfatte at narre nogen til at afsløre deres adgangskoder, give uautoriseret adgang til systemer eller endda udføre svigagtige økonomiske transaktioner. Social engineering bruger forskellige taktikker såsom efterligning, påskud og phishing til at manipulere ofre til at tro, at de engagerer sig med en pålidelig enhed eller hjælper en legitim sag.
Hacking
Hacking involverer udnyttelse af sårbarheder i software, hardware eller endda menneskelig adfærd for at få kontrol over digitale aktiver og information. Hacking udføres af hackere, som har forskellige motivationer, herunder profit, protest, indsamling af information eller blot afprøvning og forbedring af sikkerhedsforanstaltninger.
Revner
Handlingen med "cracking" refererer til bestræbelsen på at få uautoriseret adgang til computersystemer med den hensigt at stjæle, manipulere eller uretmæssigt få adgang til data. Selvom medierne almindeligvis bruger udtrykket "hacking" til at beskrive disse aktiviteter, opfatter hackere sig selv som dygtige og dygtige programmører og argumenterer for, at sådan ulovlig adfærd bør betegnes som "cracking".
Malware
Malware refererer til software, der har til formål at forstyrre computere eller netværk, afsløre private data, få uautoriseret adgang, blokere adgang til information eller utilsigtet kompromittere en brugers computersikkerhed og privatliv. Eksempler på malware omfatter Ransomware, Spyware, Adware, trojanske heste, orme.
Insidertrusler
En insidertrussel er i bund og grund en person med autoriseret adgang til en organisations netværk, applikationer eller databaser, som engagerer sig i ondsindede aktiviteter. Dette kan omfatte nuværende eller tidligere ansatte, entreprenører eller vikarer. Det kan også medføre kompromitterede servicekonti. Selvom det typisk er forbundet med forsætlig skade, kan en insidertrussel også involvere utilsigtede handlinger, der forårsager skade på organisationen. For eksempel kan systemfejlkonfigurationer, programmeringsfejl eller uautoriseret overførsel af data til eksterne kilder resultere i et databrud.
Advanced Persistent Threats (APT)
I modsætning til traditionelle cyberangreb er APT'er karakteriseret ved deres lange varighed, snigende natur og evne til vedvarende at infiltrere og målrette en organisations netværk. Disse trusler er ofte sponsoreret af nationalstater eller kriminelle organisationer med gode ressourcer og er motiveret af strategisk, politisk eller økonomisk gevinst. APT'er sigter mod at få uautoriseret adgang til følsomme oplysninger, forstyrre operationer, stjæle intellektuel ejendom eller udføre spionage. De involverer typisk flere stadier, herunder rekognoscering, indledende kompromis, opretholdelse af vedholdenhed, lateral bevægelse, dataeksfiltrering og potentiel fremtidig udnyttelse. På grund af deres komplicerede og vedvarende karakter kræver APT'er avancerede trusselsjagt-, -detekterings- og afbødningsteknikker for at beskytte mod deres potentielle påvirkninger.
Tredjepartsrisiko
I denne sammenhæng kan tredjeparter omfatte leverandører, leverandører, entreprenører, tjenesteudbydere osv. Der kan opstå risici på grund af forskellige faktorer, såsom utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, uetisk praksis, databrud, overholdelsessvigt, finansiel ustabilitet eller endda mangel på servicekvalitet. Organisationer skal grundigt evaluere og overvåge deres forhold til tredjeparter for at håndtere disse risici effektivt.