20 spørgsmål om databeskyttelse, du skal stille


Efterhånden som mere og mere data indsamles, behandles og deles, er bekymringer omkring databeskyttelse blevet mere relevante end nogensinde før. Ikke alene skal enkeltpersoner være forsigtige med at beskytte deres personlige oplysninger, men organisationer har også et ansvar for at sikre privatlivets fred og sikkerhed for de data, de indsamler. For at navigere i det komplekse landskab af databeskyttelse er det vigtigt at stille de rigtige spørgsmål. I denne artikel vil vi dykke ned i de 20 bedste spørgsmål om databeskyttelse, som enhver organisation skal stille.

Nøgle spørgsmål om databeskyttelse

1. Er vi forberedt på et databrud?

Som de siger, er det ikke et spørgsmål om, om, men hvornår, et databrud vil ske. For at sikre en effektiv hændelsesreaktion er det vigtigt at have veldokumenterede processer på plads. Regelmæssige sikkerhedsøvelser kan hjælpe teams med at øve sig i at håndtere databrud og forbedre deres evner til at reagere i fremtiden.

2. Har vi en hændelsesplan på plads til at håndtere et brud?

At have en hændelsesresponsplan er afgørende for at forberede, identificere, begrænse og komme sig efter en sikkerhedshændelse. Hændelsesrespons spiller en afgørende rolle i at beskytte personlige data, da hackere vil udforske forskellige metoder til at få adgang til følsomme personlige oplysninger. Regelmæssig gennemgang og opdatering af hændelsesresponsplanen er også vigtig.

3. Ved vi hvordan, hvornår og hvem vi skal underrette i tilfælde af et brud?

Manglende indberetning af et databrud kan medføre alvorlige økonomiske konsekvenser. Det er afgørende for hændelsesberedskabsteamet at forstå reglerne for rapportering af brud, som er pålagt af nye globale databeskyttelseslove. Hvis en stor mængde persondata kompromitteres uden autorisation, skal teamet omgående rapportere bruddet til tilsynsmyndigheden og underrette de berørte personer. For at overholde kravene til anmeldelse af brud skal organisationer inkludere en underretningsproces i deres hændelsesresponsplan.

4. Har vi beregnet de økonomiske konsekvenser af et databrud?

Det er afgørende at forstå de økonomiske konsekvenser af et potentielt databrud. For at estimere sandsynligheden for et brud og dets økonomiske konsekvenser skal du bruge IBMs rapport om gennemsnitlige brudomkostninger, som giver oplysninger om gennemsnitlige omkostninger pr. person, der er berørt i forskellige brancher. Ved at bruge oplysningerne i denne rapport kan du beregne omkostningerne ved stjålne eller mistede optegnelser.

5. Ved vi, hvor vores mest højrisikodata befinder sig?

For nøjagtigt at vurdere den potentielle indvirkning af et databrud er det afgørende at bestemme de dataaktiver, som din organisation besidder. Dette kan involvere at gennemføre interviews med nøgleinteressenter og identificere områder, hvor data typisk findes, såsom applikationer, mapper, databaser, cloud og tredjeparter, flytbare medier, fysiske lokationer, test- og udviklingsnetværk osv. Gennemførelse af en omfattende netværksscanning til identificere data på disse områder vil hjælpe med at vurdere den potentielle effekt af et databrud. Derudover kan denne øvelse hjælpe med at klassificere data baseret på deres følsomhed.

6. Har vi klassificeret vores data efter deres risikoniveau?

Som nævnt ovenfor kan du klassificere data baseret på deres følsomhedsniveau. En risikoanalyse kan afsløre virkningen af et brud på dine kunder og medarbejdere. At forstå, hvilke data der er sårbare under et brud, sætter dit sikkerhedsteam i stand til at styrke forsvaret og udtænke strategier til at beskytte data. Ved at prioritere deres indsats for at beskytte disse aktiver kan de allokere deres tid effektivt. Derudover kan de oprette advarsler ved hjælp af forskellige sikkerhedsteknologier for at blive underrettet om eventuelle usædvanlige aktiviteter relateret til disse specifikke datatyper.

7. Inkorporerer vi en 'privacy by design'-tilgang, når vi designer/redesigner systemer?

At tage en "privacy by design"-tilgang til sikkerhed betyder at integrere privatliv og databeskyttelse i sikkerhedsprojekter fra begyndelsen. Dette hjælper organisationer med at overholde globale regler om databeskyttelse. Det er vigtigt at inkorporere denne tilgang, når man implementerer ny it-infrastruktur, der beskæftiger sig med persondata, implementering af sikkerhedspolitikker, deling af data med tredjeparter eller kunder og brug af data til analytiske formål.

8. Har vi gennemført en vurdering af privatlivets fred (PIA)?

En Privacy Impact Assessment (PIA) er et nyttigt værktøj til at evaluere og minimere risikoen for privatlivsproblemer i din organisation. Ved at involvere nøgleinteressenter hjælper et PIA-interview med at identificere potentielle privatlivsproblemer og giver anbefalinger til, hvordan de kan tackles.

9. Ved vi, hvem der har adgang til vores højrisikoaktiver?

Det er vigtigt at afgøre, hvem der har adgang til følsomme oplysninger, og om deres adgang er nødvendig for forretningsdrift. Nogle brugere kan have privilegeret adgang til data, de ikke burde have. For at løse dette bør sikkerhedspolitikker gennemgås for at fjerne privilegeret adgang, og endepunkter bør beskyttes mod dataeksfiltrering. Hvis brugere stadig har brug for adgang til følsomme data, men der er bekymringer om tyveri, kan krypteringsværktøjer bruges til at skjule dataene.

10. Er vi i stand til tilstrækkeligt at påvise overholdelse af de relevante myndigheder?

For at kunne leve op til de globale regler for databeskyttelse kræver det, at der implementeres passende privatlivs- og sikkerhedsforanstaltninger på tværs af forskellige aspekter af en organisation. Dette er et langsigtet mål og kan ikke behandles som en enkeltstående tjekliste. Manglende overholdelse af databeskyttelseslovene kan føre til alvorlige konsekvenser, såsom store bøder og endda fængsel afhængigt af jurisdiktionen og overtrædelsens alvor.

11. Skal vi udpege en databeskyttelsesansvarlig?

Det er vigtigt for din organisation at afgøre, hvem der skal håndtere anmodninger om dataadgang og sletning, især i henhold til GDPR. Dette kan kræve, at der udpeges en databeskyttelsesansvarlig (DPO), som vil håndtere disse anmodninger og kommunikere med EU's tilsynsmyndigheder. DPO'en vil også spille en rolle i at overvåge GDPR-overholdelse, rådgive om databeskyttelsesforpligtelser, udføre databeskyttelseskonsekvensvurderinger (DPIA'er) og fungere som kontaktpunkt for myndigheder og registrerede. Ifølge GDPR skal en DPO udpeges i tre konkrete situationer: når en offentlig myndighed behandler personoplysninger, når en dataansvarlig eller databehandler foretager regelmæssig og systematisk databehandling i stor skala, eller når en dataansvarlig eller databehandler udfører større behandling af følsomme data. Kriterierne for storskalabehandling omfatter antallet af registrerede, mængden af data, behandlingens varighed og geografisk udstrækning. Det er vigtigt at bemærke, at en DPO kan udpeges internt eller eksternt. Hvis din organisation vælger ikke at udpege en DPO, er det afgørende at dokumentere årsagerne bag denne beslutning.

12. Er vi i stand til at besvare anmodninger om emneadgang inden for den krævede tidsramme?

>

GDPR giver enkeltpersoner mulighed for at anmode om adgang til deres data og vide, om de bliver behandlet. De kan også bede om at få deres data overført til et andet system. Det er nødvendigt at have et system på plads til at hente og sikkert overføre dataene til den enkelte, uden omkostninger eller forsinkelse. Ansvaret for at håndtere disse anmodninger kan enten tildeles en databeskyttelsesansvarlig eller en person, der er i stand til at administrere dem.

13. Indhenter vi det rigtige samtykkeniveau, når vi indsamler personlige oplysninger?

På grund af nye globale regler om databeskyttelse, skal organisationer omhyggeligt vurdere deres metoder til at indhente personlige data, herunder grundlæggende oplysninger som navne og adresser. Enhver personlig identificerbar information kan udnyttes af ondsindede personer, hvilket fører til strenge sanktioner i henhold til disse love. Organisationer bør evaluere deres dataindsamlingspraksis og sikre, at de kun anmoder om væsentlige oplysninger, der er nødvendige for deres drift.

14. Har vi opdateret vores privatlivspolitikker og meddelelser?

Det er vigtigt at holde dine fortrolighedspolitikker og meddelelser ajour, da nye databeskyttelseslove kræver gennemsigtig behandling af personoplysninger. For at overholde kravene skal din organisation være på forhånd, informativ, kortfattet og følge lovlig databehandlingspraksis. Send din fortrolighedsmeddelelse til de registrerede så hurtigt som muligt og involver nøgleinteressenter, såsom juridiske og markedsføringsmæssige, i udarbejdelsen af politikken. Skriv det i et klart og enkelt sprog, undgå kompleks juridisk jargon.

15. Har vi opdaterede registreringer af alle databehandlingsaktiviteter?

Din organisation bør føre en fortegnelse over, hvordan og hvornår dataregistreringer behandles, da dette vil hjælpe dit sikkerhedsteam med at bestemme, hvordan systemerne skal beskyttes. Det kan også kræves af myndighederne i tilfælde af en efterforskning af databrud. At have denne registrering giver dig mulighed for effektivt at kommunikere, hvor og hvornår data behandles. Derudover er det en fordel at dokumentere nye behandlingsaktiviteter og etablere en proces for hver afdeling, der indsamler persondata.

16. Har vi en tidsplan for dataopbevaring, der er i overensstemmelse med de relevante love om beskyttelse af personlige oplysninger?

En datalagringsplan er et nødvendigt dokument eller system, som organisationer skal have for at beskytte personlige data. Det skitserer, hvordan organisationen overholder lovmæssige og regulatoriske krav til at føre optegnelser. Tidsplanen bestemmer, hvor længe data gemmes, og hvordan de bortskaffes korrekt. Det giver også vejledning til medarbejderne om, hvordan man sletter eller ødelægger data, der ikke længere er nødvendige. Når datakortlægning og klassificeringsøvelser er afsluttet, kan hver type identificeret risiko associeres med den passende opbevaringsperiode.

17. Har vi mekanismer på plads til sikkert at ødelægge eller slette data, hvis du bliver bedt om det?

Efter at have etableret en tidsplan for datalagring, er det afgørende at forstå de passende metoder til at slette eller destruere data. Medarbejderne bør uddannes i, hvornår og hvordan de skal udføre disse handlinger. Derudover bør sikkerhedsafdelingen overholde anerkendte industristandarder såsom NISTs retningslinjer for medier for effektivt at rense og rydde lagerenheder.

18. Har vi en regelmæssig revisionsproces for at fastslå effektiviteten af vores databeskyttelsesprogram?

Det anbefales, at teams gennemgår deres dataopbevaringsplan årligt for at sikre overholdelse af lovmæssige og regulatoriske krav. Datarevisionen giver også mulighed for at behandle forskellige aspekter af datahåndtering, såsom dataindsamling, opbevaring, beskyttelse, adgang og sletningsprocedurer. Da disse omstændigheder og resultater kan udvikle sig, er det afgørende at proaktivt tilpasse og holde sig opdateret for at sikre, at virksomheden overholder kravene.

19. Gennemgår og overvåger vi regelmæssigt vores sikkerhedskontroller?

Dit sikkerhedsteam bør regelmæssigt evaluere effektiviteten af eksisterende sikkerhedskontroller, såsom anti-malware-software, SIEM- og logstyringssystemer, krypteringsmetoder og datamaskering. De bør også sammenligne deres praksis med industristandarder som NIST, SANS, ISO eller COBIT og bruge selvevalueringsværktøjer til at måle modenheden af deres operationer.

20. Har vi en måde at overvåge og opdage sikkerhedshændelser løbende?

I henhold til globale databeskyttelseslove risikerer organisationer bøder for ikke at rapportere sikkerhedshændelser. Derfor er det afgørende for sikkerhedsholdene straks at opdage sådanne hændelser. Ifølge IBMs datasikkerhedsrapport for 2022 tog virksomheder i gennemsnit cirka 9 måneder eller 277 dage at opdage og afsløre et databrud, hvilket gør trusselsovervågning og detektion i realtid afgørende.