Hvad er afhjælpning af sårbarheder?

Afhjælpning af sårbarheder er processen med at finde, adressere og neutralisere sikkerhedssårbarheder i en organisations it-miljø, som kan omfatte computere, digitale aktiver, netværk, webapplikationer og mobile enheder.

Afhjælpning er et af de vigtigste trin i sårbarhedsstyringsprocessen, som er afgørende for at sikre netværk, forhindre datatab og håndhæve forretningskontinuitet.

Moderne digital risikostyring og stigende datamængder påvirker betydeligt, hvordan organisationer griber deres sårbarhedsstyringsproces an. Rapporter fra National Vulnerability Database siger, at CVE'er (Common Vulnerability Exposure) i systemer, netværk og enheder er steget betydeligt siden 2016, hvilket skaber en cyber "legeplads" for trusselsaktører og hackere.

Mange organisationer har stadig ikke de rette foranstaltninger, politikker og strategier til at udføre effektiv sårbarhedsafhjælpning. Virksomheder kæmper med afhjælpningsudfordringer og bruger ofte alle deres ressourcer på de forkerte områder og bremser deres systemer.

Denne artikel vil se nærmere på, hvordan virksomheder bør gribe afhjælpningen af deres sårbarheder an. Processen består i at vurdere trusselslandskabet, forstå risikotolerance og implementere strategier til styring af angrebsfladen.

Hvad er en sårbarhed?

En sårbarhed er en svaghed, der kan udnyttes, og som udsætter potentielle angrebsvektorer for en organisations cyberspace, it-infrastruktur, softwareapplikationer og digitale aktiver. Cyberkriminelle udnytter ofte sårbarheder til at få uautoriseret adgang til en organisations system, kompromittere dataene og stjæle værdifulde oplysninger.

Efter at have udnyttet en sårbarhed med succes, kan angribere køre ondsindede koder, installere malware, få adgang til brugerkonti og stjæle følsomme data. Cyberangribere bruger ofte mange måder at udnytte sårbarheder på, såsom SQL-injektion, cross-site scripting (XSS), web shell-angreb og open source-udnyttelsessæt i et målrettet system for at finde sårbarheder, der kan udnyttes.

Afhængigt af it-infrastrukturen og organisationen kan sårbarheder opdeles i flere kategorier:

• Sårbarheder i forbindelse med hardware
• Sårbarheder i software
• Sårbarheder i netværket
• Sårbarheder i personale
• Sårbarheder i fysiske websteder

Få mere at vide om sårbarheder her.

Hvad betyder afhjælpning inden for cybersikkerhed?

Afhjælpning er processen med at neutralisere eller eliminere aktive sårbarheder eller sikkerhedsrisici, hvilket begrænser den potentielle skade, en sårbarhed kan gøre på operativsystemer.

I modsætning til afhjælpning, som fokuserer på at adressere potentielle svage punkter i et it-økosystem, er afbødning processen med at begrænse en trussels potentielle indvirkning i stedet for direkte at fjerne den.

Lær de vigtigste funktioner i effektiv software til risikoafhjælpning >

Hvordan fungerer afhjælpning af sårbarheder?

Afhjælpning af sårbarheder indebærer at rette og neutralisere potentielle sikkerhedsproblemer gennem organisationens risikovurderingsproces. En organiseret afhjælpningsprocedure kan reducere risikoen for tab af data, databrud, DDoS-angreb, malware og phishing betydeligt.

Afhjælpningsindsatsen bør være et tværfunktionelt samarbejde mellem en organisations udviklings-, drifts-, overholdelses-, risikostyrings- og sikkerhedsteams, som beslutter en omkostningseffektiv vej til at løse hver sårbarhed.

Moderne afhjælpning af sårbarheder inkorporerer innovative nye datavidenskabelige metoder, trusselsintelligens og automatiserede forudsigende algoritmer, der hjælper organisationer med at bestemme og prioritere de vigtigste sårbarheder til afhjælpning.

Den aktuelle proces for afhjælpningstrin omfatter følgende:

1. Søgning efter eller identificering af sårbarheder via scanningssoftware
2. Prioritering af sårbarheder i henhold til deres risikoniveauer, startende fra det højeste til det laveste
3. Direkte neutralisering af sårbarheden, indtil den udgør minimal eller ingen risiko for systemer.
4. Aktiv overvågning af systemer, enheder og netværk regelmæssigt - inkluderer brug af software med realtidsfunktioner, der advarer teams om nyopdagede sårbarheder

Lær de vigtigste funktioner i effektiv software til risikoafhjælpning >

1. Identifikation

Det første trin i afhjælpning af sårbarheder er at finde sårbarheder som utilstrækkelig kode og fejlkonfiguration af software. Mere almindelige softwaresårbarheder omfatter dårligt implementerede godkendelsesprocesser eller sikkerhedskontroller.

For eksempel bruger nogle organisationer stadig enkeltfaktorgodkendelse, en svaghed, der let kan udnyttes for de fleste cyberangribere, sammenlignet med den betydeligt mere sikre multifaktorgodkendelsesmetode.

Sikkerhedsteams skal udføre regelmæssige scanninger for nye sårbarheder efter en konsekvent tidsplan. Den nyeste software til håndtering af sårbarheder bruger en "shift-left" DevSecOps-kontrol (udviklings- og sikkerhedsoperationer). Udtrykket "skift til venstre" refererer til testprincipperne for DevOps, opdagelse og rettelse af fejl og sårbarheder fra begyndelsen af udviklingscyklussen og anvendelse af den bedste sikkerhedspraksis.

Dette har vist sig at være en fremragende tilgang til grundig sårbarhedsscanning, hvilket sparer tid og ressourcer, fordi udviklerne ikke behøver at huske, hvad de gjorde med koden.

Organisationer skal bruge følgende til en strømlinet sårbarhedstest:

• Open source-sårbarhedsscannere
• Forudsigende algoritmer og datavidenskabssoftware
• Trusselsintelligens i realtid
• White-box statiske applikationssikkerhedsværktøjer (SAST)
• Black-box dynamiske applikationssikkerhedsværktøjer
• Værktøjer til analyse af softwaresammensætning (SCA)

Sårbarhedsscanning vs. penetrationstest

Mens sårbarhedsscanning og penetrationstest begge er vigtige for netværkssikkerhed, bruger virksomheder ofte disse udtryk i flæng på grund af deres tætte ligheder i sårbarhedsvurdering.

Sårbarhedsscanninger er automatiserede testprocesser, der overvåger og vurderer applikationer, systemer og netværk for kendte sårbarheder eller CVE'er. Ved at bruge en database med kodningsfejl og fejlkonfigurationer kan organisationer generere tusindvis af rapporter, der identificerer mulige sårbarheder, hvilket er påkrævet for specifikke overholdelsesstandarder som PCI-DSS eller GLBA.

Mens sårbarhedsscanninger fungerer via automatisering, er penetrationstest en manuel metode til sårbarhedsvurdering. Penetrationstest, eller sårbarhedstest, er en detaljeret, praktisk undersøgelsesproces, der udføres af en etisk hacker. Ved at bruge hackingværktøjer som SQL-injektion, adgangskodecrackers og bufferoverløbsværktøjer kan hackere simulere udnyttelse af svagheder i et system til at identificere og løse dem. Etiske hackere kan finde måder at stjæle data på i et kontrolleret sandkassemiljø uden at skade sikkerhedskontrollerne.

2. Prioritering

Alle sårbarheder har et risikoniveau, der er rangeret fra kritisk til lavt. Et godt sårbarhedsstyringsprogram kan identificere og prioritere sårbarheder, sorteret efter overvejelser om alvorsgrad, afviklingsmuligheder og dækning. Implementering af en risikobaseret tilgang til prioritering af sårbarheder hjælper it- og DevOps-afhjælpningsteams med at arbejde sammen, optimere ressourcer og målrette mod de korrekte sårbarheder.

De fleste sårbarhedshåndteringsprogrammer har dygtige afhjælpningsteams med indsigt i kontekstuel risikobaseret prioritering, der nemt kan fokusere organisationens ressourcer. Det giver enheden mulighed for effektivt at bruge ressourcerne til at behandle de vigtigste sårbarheder før andre.

Næsten 80 % af de fundne sårbarheder er falske positiver, og de resterende 20 % udgør en lav risiko. Der er dog en lille, men farlig procentdel af sårbarheder med høj sværhedsgrad, der kan påvirke en organisation negativt alvorligt.

En af de vigtige KPI'er (key performance indicators) i et sårbarhedsstyringsprogram er, hvor mange sårbarheder med høj risiko der afhjælpes, før kritiske systemer og aktiver påvirkes. Organisationer skal prioritere deres fundne sårbarheder ved at bestemme risikoscorer baseret på sårbarhedsdatabaser, akademiske analyser og datakilder til trusselsefterretninger.

Risikobaseret sårbarhedsstyring (RBVM) prioriterer sårbarhed på granulære interne og eksterne trusler, sårbarhedsdata og organisationens egen risikotolerance.

Når en sårbarhed markeres som en acceptabel cybersikkerhedsrisiko, skal it-teamet beslutte, hvad der skal ske med den:

• Afhjælp - Løs sårbarheden, og sørg for, at den ikke kan udnyttes.
• Afbøde - Minimer risikoen for en sårbarhed, og reducer risikoen for, at den udnyttes.
• Accepter - Ignorer sårbarheden, hvis risikoniveauet er minimalt eller ikke anses for nødvendigt at rette eller løse.

3. Afhjælpning

Det tredje trin i sårbarhedsafhjælpningsprocessen er at rette eller neutralisere svagheder via patching, opgradering, opdatering, deaktivering eller helt fjernelse af inaktive komponenter.

Den berørte sårbarhed, der typisk skal rettes, er en softwarekomponent, hvilket kan være et udfordrende skridt, da implementering af patches er dyrt og tidskrævende. Patches og opgraderinger leveres af softwareleverandører eller en virksomheds IT-afdeling, og det kan tage tid, før den rigtige løsning på den tilsvarende sårbarhed er forberedt.

Afhængigt af arten af sikkerhedslandskabet, angrebsoverfladen og tolerancerisikoen anvender sikkerhedsteams normalt tre afhjælpningsstrategier:

1. Automatiserede opdateringer og patching
2. Patch management-værktøjer som Microsofts SCCM (System Center Configuration Manager)
3. Manuel opdatering er en sidste udvej, men er ellers afgørende for at løse sårbarheder med overlappende afhængigheder mellem sikkerhedskontroller.

Derudover kan en virksomhed være forpligtet til at lukke systemer og netværk helt ned under patch-implementeringen. I nogle tilfælde omfatter afhjælpning af en svaghed at købe tid ved at opdatere software- og servicekonfigurationer, hvilket kan være den bedste løsning, indtil en korrekt patching-metode er klar til implementering.

4. Overvågning

Når alle identificerede sårbarheder er afhjulpet, skal sikkerhedsteams facilitere kontinuerlig netværksovervågning i realtid, datalogning, eksport af sårbarhedsdata og scanning for nye potentielle sårbarheder. Organisationer kan bruge overvågningsværktøjer og software til at kunne reagere hurtigt, herunder et advarsels- og meddelelsessystem.

Mange overvågningsværktøjer og software tilbyder også en dybdegående, kontekstualiseret prioritering. Disse værktøjer hjælper også med de første to trin: at identificere sårbarheder og prioritere sårbarhedernes risikoniveauer.

Nogle gange kan flere overvågningssessioner give forskellige resultater, hvilket fører til genstart af testprocessen, hvor sikkerhedsteams gentagne gange gennemsøger systemet for sårbarheder. Endnu vigtigere er det, at korrekt overvågningssoftware også kan give detaljeret patching-dokumentation og overholdelsesrapporter, som også kan hjælpe en organisation med at overholde lovgivningsmæssige standarder.

Hvordan kan organisationer forbedre deres sårbarhedsafhjælpningsproces?

For at forbedre afhjælpningsprocessen for sårbarheder bør organisationer anvende følgende strategier til at forbedre deres sikkerhed:

Løsninger til håndtering af sårbarheder

Organisationer bør overveje at implementere sårbarhedsstyringsløsninger, der tilbyder et effektivt selvbetjeningsmiljø, hvor DevOps- og it-sikkerhedsteams kan arbejde sammen og spare tid og ressourcer.

Mange sårbarhedsstyringssystemer fungerer baseret på den bedste afhjælpningspraksis. Moderne software til vurdering af sårbarheder kombinerer programmer til afhjælpning, risikobaseret sårbarhedsstyring og kontekstbaseret trusselsprioritering.

De kan endda bruge tilpassede lister, der er skræddersyet til en virksomheds behov, som hjælper med at eliminere gætterier, hvilket gør det lettere for teamene at forstå "hvilke, hvorfor og hvordan" for at løse sårbarheder.

Organisationer uden software til håndtering af sårbarheder kan optimere deres sårbarhedsafhjælpningsproces ved regelmæssigt at patche deres komponenter, opdatere deres software og driftsdynamik og implementere en stærk konfigurationsstyringsproces.

Implementering af sårbarhedsmålinger og KPI'er (Key Performance Indicators)

En virksomhed kan beskytte sine følsomme data, forhindre databrud og opdage cyberangreb ved at følge en tjekliste ved hjælp af specifikke KPI-målinger. Almindelige systemer til scoring af sårbarheder kan spore fremskridt ved at måle følgende:

• Samlede fremskridt (procentdel af løste sårbarheder)
• Effektivitet (succesrate for afhjælpning af sårbarheder med høj risiko)
• Hastighed (hvor hurtigt sårbarheder afhjælpes)
• Kapacitet (tid brugt på at rette sårbarheder og tilnærme nettogevinst eller -tab)

Implementering af værktøjer til rapportering

Mens risikoscorer og målinger hjælper sikkerhedsteams med at forstå afhjælpning af sårbarheder, skal en organisation have passende værktøjer og software til at kommunikere og rapportere sårbarhedsprioriteter.

Den korrekte rapporteringssoftware kan vise en detaljeret liste over fremskridtene for sårbarhedsafhjælpningsteams til ledere, medarbejdere, medarbejdere og overholdelsesrevisorer. Dette vil sikre, at alle er på samme side med hensyn til beslutningstagning og forståelse, hvad der kan gøres i fremtiden for at reducere angrebsfladen og potentielle sårbarheder.