Hvad er en sårbarhed? Definition + eksempler

En sårbarhed er en svaghed, der kan udnyttes af cyberkriminelle til at få uautoriseret adgang til et computersystem. Efter at have udnyttet en sårbarhed kan et cyberangreb køre ondsindet kode, installere malware og endda stjæle følsomme data.

Sårbarheder kan udnyttes ved en række forskellige metoder, herunder SQL-injektion, bufferoverløb, cross-site scripting (XSS) og open source-udnyttelsessæt, der leder efter kendte sårbarheder og sikkerhedssvagheder i webapplikationer.

Mange sårbarheder påvirker populær software, hvilket placerer de mange kunder, der bruger softwaren, i en øget risiko for et databrud eller forsyningskædeangreb. Sådanne zero-day-udnyttelser registreres af MITRE som en Common Vulnerability Exposure (CVE).

Eksempler på sårbarheder

Der er flere forskellige typer sårbarheder, der bestemmes af, hvilken infrastruktur de findes på. Sårbarheder kan klassificeres i seks brede kategorier:

1. Isenkram

Enhver modtagelighed for fugt, støv, tilsmudsning, naturkatastrofer, dårlig kryptering eller firmwaresårbarhed.

2. Software

Utilstrækkelig test, manglende revisionsspor, designfejl, overtrædelser af hukommelsessikkerheden (bufferoverløb, overlæsninger, dinglende pointere), inputvalideringsfejl (kodeinjektion, cross-site scripting (XSS), mappegennemgang, e-mail-injektion, formatstrengsangreb, HTTP-header-injektion, HTTP-svaropdeling, SQL-injektion), privilegieforvirringsfejl (clickjacking, forfalskning af anmodninger på tværs af websteder, FTP-bounce-angreb), kapløbsbetingelser (symlink-kapløb, time-of-check-to-time-of-use-of-use fejl), sidekanalangreb, timingangreb og brugergrænsefladefejl (bebrejdelse af offeret, løbsforhold, advarselstræthed).

Få mere at vide om MOVEit Transfer-sårbarheden >

3. Netværk

Ubeskyttede kommunikationslinjer, man-in-the-middle-angreb, usikker netværksarkitektur, manglende godkendelse, standardgodkendelse eller anden dårlig netværkssikkerhed.

4. Personale

Dårlig rekrutteringspolitik, manglende sikkerhedsbevidsthed og -træning, dårlig overholdelse af sikkerhedstræning, dårlig adgangskodestyring eller download af malware via vedhæftede filer i e-mails.

5. Fysisk sted

Område udsat for naturkatastrofer, upålidelig strømkilde eller ingen adgang til nøglekort.

6. Organisatorisk

Jeg har fejlet interne kontroller, manglende revision, kontinuitetsplan, sikkerhed eller hændelsesresponsplan.

Få mere at vide om de mest almindelige fejlkonfigurationer, der forårsager databrud >

Hvornår skal kendte sårbarheder offentliggøres?

Hvorvidt kendte sårbarheder skal offentliggøres, er fortsat et omstridt spørgsmål. Der er to muligheder:

1. Øjeblikkelig fuld offentliggørelse

Nogle cybersikkerhedseksperter argumenterer for øjeblikkelig offentliggørelse, herunder specifikke oplysninger om, hvordan sårbarheden udnyttes. Tilhængere af øjeblikkelig afsløring mener, at det fører til sikker software og hurtigere patching, der forbedrer softwaresikkerhed, applikationssikkerhed, computersikkerhed, operativsystemsikkerhed og informationssikkerhed.

2. Begrænset til ingen offentliggørelse

Andre er imod offentliggørelse af sårbarheder, fordi de mener, at sårbarheden vil blive udnyttet af hackere. Tilhængere af begrænset offentliggørelse mener, at begrænsning af information til udvalgte grupper reducerer risikoen for udnyttelse.

Som de fleste argumenter er der gyldige argumenter fra begge sider.

Uanset hvilken side du falder på, skal du vide, at det nu er almindeligt, at venlige angribere og cyberkriminelle regelmæssigt søger efter sårbarheder og tester kendte udnyttelser.

Nogle virksomheder har interne sikkerhedsteams, hvis opgave det er at teste it-sikkerhed og andre sikkerhedsforanstaltninger i organisationen som en del af deres overordnede informationsrisikostyring og cybersikkerhedsrisikovurderingsproces.

Klassens bedste virksomheder tilbyder bug bounties for at tilskynde alle til at finde og rapportere sårbarheder til dem i stedet for at udnytte dem. Bug bounty-programmer er gode og kan hjælpe med at minimere risikoen for, at din organisation kommer med på vores liste over de største databrud.

Typisk vil betalingsbeløbet for et bug bounty-program stå i forhold til organisationens størrelse, vanskeligheden ved at udnytte sårbarheden og virkningen af sårbarheden. For eksempel vil det være af højere værdi at finde en datalækage af personligt identificerbare oplysninger (PII) fra en Fortune 500-virksomhed med et bug bounty-program end et databrud i din lokale hjørnebutik.

Hvad er forskellen mellem sårbarhed og risiko?

Cybersikkerhedsrisici klassificeres almindeligvis som sårbarheder. Sårbarhed og risiko er dog ikke det samme, hvilket kan føre til forvirring.

Tænk på risiko som sandsynligheden for og virkningen af, at en sårbarhed udnyttes.

Hvis virkningen og sandsynligheden for, at en sårbarhed udnyttes, er lav, er der lav risiko. Omvendt, hvis virkningen og sandsynligheden for, at en sårbarhed udnyttes, er høj, er der en høj risiko.

Generelt kan virkningen af et cyberangreb knyttes til CIA-triaden eller ressourcens fortrolighed, integritet eller tilgængelighed. I forlængelse af dette ræsonnement er der tilfælde, hvor almindelige sårbarheder ikke udgør nogen risiko. For eksempel når informationssystemet med sårbarheden ikke har nogen værdi for din organisation.

Hvornår bliver en sårbarhed en sårbarhed, der kan udnyttes?

En sårbarhed med mindst én kendt, fungerende angrebsvektor klassificeres som en sårbarhed, der kan udnyttes. Sårbarhedsvinduet er det tidspunkt, der går fra det tidspunkt, hvor sårbarheden blev introduceret, til den rettes.

Hvis du har stærke sikkerhedspraksisser, kan mange sårbarheder ikke udnyttes for din organisation.

For eksempel, hvis du har konfigureret S3-sikkerhed korrekt, sænkes sandsynligheden for at lække data. Tjek dine S3-tilladelser, ellers vil en anden gøre det.

På samme måde kan du reducere tredjepartsrisiko og fjerdepartsrisiko med tredjeparts risikostyring og leverandørrisikostyringsstrategier.

Hvad er en Zero-Day Exploit?

En zero-day-udnyttelse (eller zero-day) udnytter en zero-day-sårbarhed. En nul-dages (eller 0-dages) sårbarhed er en sårbarhed, der er ukendt for eller ikke adresseret af dem, der ønsker at rette sårbarheden.

Indtil sårbarheden er rettet, kan angribere udnytte den til at påvirke et computerprogram, datavarehus, computer eller netværk negativt.

"Dag nul" er den dag, hvor den interesserede part får kendskab til sårbarheden, hvilket fører til en patch eller løsning for at undgå udnyttelse.

Det vigtigste at forstå er, at jo færre dage der er gået siden Day Zero, jo større er sandsynligheden for, at der ikke er udviklet nogen patch eller afbødning, og jo større er risikoen for et vellykket angreb.

Hvad forårsager sårbarheder?

Der er mange årsager til sårbarheder, herunder:

• Kompleksitet - Komplekse systemer øger sandsynligheden for en fejl, fejlkonfiguration eller utilsigtet adgang.
  
• Fortrolighed - Almindelig kode, software, operativsystemer og hardware øger sandsynligheden for, at en hacker kan finde eller har oplysninger om kendte sårbarheder.
  
• Tilslutningsmuligheder - Jo mere tilsluttet en enhed er, jo større er chancen for en sårbarhed.
  
• Dårlig adgangskodestyring - Svage adgangskoder kan brydes med brute force, og genbrug af adgangskoder kan resultere i, at et databrud bliver til mange.
  
• Fejl i operativsystemet - Som enhver software kan operativsystemer have fejl. Operativsystemer, der som standard er usikre, giver enhver bruger mulighed for at få adgang og potentielt injicere virus og malware.
  
• Internetbrug - Internettet er fyldt med spyware og adware, der kan installeres automatisk på computere.
  
• Softwarefejl - Programmører kan ved et uheld eller bevidst efterlade en fejl, der kan udnyttes, i softwaren. Nogle gange undlader slutbrugere at opdatere deres software, hvilket efterlader dem upatchede og sårbare over for udnyttelse.
  
• Umarkeret brugerinput - Hvis dit websted eller din software antager, at alt input er sikkert, kan det udføre utilsigtede SQL-kommandoer.
  
• Mennesker - Den største sårbarhed i enhver organisation er mennesket i slutningen af systemet. Social engineering er den største trussel mod de fleste organisationer. Denne kategori af cybertrusler kan imødegås med et internt program for bevidsthed om cybertrusler.

Hvad er Vulnerability Management?

Håndtering af sårbarheder er en cyklisk praksis med at identificere, klassificere, afhjælpe og afhjælpe sikkerhedssårbarheder. De væsentlige elementer i sårbarhedsstyring omfatter sårbarhedsdetektion, sårbarhedsvurdering og afhjælpning.

Metoder til detektion af sårbarheder omfatter:

• Scanning af sårbarheder
• Penetrationstest
• Google-hacking

Når en sårbarhed er fundet, gennemgår den sårbarhedsvurderingsprocessen:

1. Identificer sårbarheder

Analyse af netværksscanninger, pentestresultater, firewalllogfiler og sårbarhedsscanningsresultater for at finde uregelmæssigheder, der tyder på, at et cyberangreb kan drage fordel af en sårbarhed.

2. Bekræft sårbarheder

Beslut, om den identificerede sårbarhed kan udnyttes, og klassificer alvoren af udnyttelsen for at forstå risikoniveauet.

3. Afhjælp sårbarheder

Beslut dig for modforanstaltninger, og hvordan du måler deres effektivitet, hvis et plaster ikke er tilgængeligt.

4. Afhjælp sårbarheder

Afhjælpning af sårbarheder kræver opdatering af berørt software eller hardware, hvor det er muligt. På grund af det faktum, at cyberangreb konstant udvikler sig, skal sårbarhedshåndtering være en kontinuerlig og gentagen praksis for at sikre, at din organisation forbliver beskyttet.

Hvad er sårbarhedsscanning?

En sårbarhedsscanner er software, der er designet til at vurdere computere, netværk eller applikationer for kendte sårbarheder. De kan identificere og opdage sårbarheder, der opstår som følge af fejlkonfiguration og fejlbehæftet programmering i et netværk, og udføre godkendte og ikke-autentificerede scanninger:

• Godkendte scanninger: Gør det muligt for sårbarhedsscanneren at få direkte adgang til netværksaktiver ved hjælp af eksterne administrative protokoller som Secure Shell (SSH) eller Remote Desktop Protocol (RDP) og godkende ved hjælp af angivne systemlegitimationsoplysninger. Dette giver adgang til data på lavt niveau såsom specifikke tjenester og konfigurationsdetaljer, der giver detaljerede og nøjagtige oplysninger om operativsystemer, installeret software, konfigurationsproblemer og manglende sikkerhedsrettelser.

• Ikke-godkendte scanninger: Resulterer i falske positiver og upålidelige oplysninger om operativsystemer og installeret software. Denne metode bruges generelt af cyberangribere og sikkerhedsanalytikere til at forsøge at bestemme sikkerhedsstillingen for eksternt vendte aktiver og til at finde mulige datalækager.

Hvad er penetrationstest?

Penetrationstest, også kendt som pen-test eller etisk hacking, er praksis med at teste et informationsteknologisk aktiv for at finde sikkerhedssårbarheder, som en angriber kan udnytte. Penetrationstest kan automatiseres med software eller udføres manuelt.

Uanset hvad, er processen at indsamle oplysninger om målet, identificere mulige sårbarheder og forsøge at udnytte dem og rapportere om resultaterne.

Penetrationstest kan også bruges til at teste en organisations sikkerhedspolitik, overholdelse af overholdelseskrav, medarbejdernes sikkerhedsbevidsthed og en organisations evne til at identificere og reagere på sikkerhedshændelser.

Få mere at vide om penetrationstest

Hvad er Google Hacking?

Google-hacking er brugen af en søgemaskine, såsom Google eller Microsofts Bing, til at lokalisere sikkerhedssårbarheder. Google-hacking opnås ved brug af avancerede søgeoperatorer i forespørgsler, der finder svært tilgængelige oplysninger eller oplysninger, der ved et uheld bliver afsløret på grund af fejlkonfiguration af cloud-tjenester.

Sikkerhedsforskere og angribere bruger disse målrettede forespørgsler til at lokalisere følsomme oplysninger, der ikke er beregnet til at blive eksponeret for offentligheden.

Disse sårbarheder har tendens til at falde i to typer:

1. Sårbarheder i software
2. Forkerte konfigurationer

Når det er sagt, vil langt de fleste angribere have en tendens til at søge efter almindelige brugerfejlkonfigurationer, som de allerede ved, hvordan de skal udnytte, og blot scanne efter systemer, der har kendte sikkerhedshuller.

For at forhindre Google-hacking skal du sikre dig, at alle cloud-tjenester er korrekt konfigureret. Når noget er eksponeret for Google, er det offentligt, uanset om du kan lide det eller ej.

Ja, Google renser med jævne mellemrum sin cache, men indtil da bliver dine følsomme filer eksponeret for offentligheden.

Hvad er sårbarhedsdatabaser?

En sårbarhedsdatabase er en platform, der indsamler, vedligeholder og deler oplysninger om opdagede sårbarheder. MITRE kører en af de største, kaldet CVE eller Common Vulnerabilities and Exposures, og tildeler en Common Vulnerability Scoring System (CVSS) score for at afspejle den potentielle risiko, en sårbarhed kan introducere for din organisation.

Denne centrale liste over CVE'er fungerer som grundlaget for mange sårbarhedsscannere.

Fordelen ved offentlige sårbarhedsdatabaser er, at det giver organisationer mulighed for at udvikle, prioritere og udføre patches og andre afhjælpninger for at rette op på kritiske sårbarheder.

Når det er sagt, kan de også forårsage, at der oprettes yderligere sårbarheder fra de hastigt udgivne patches, der løser den første sårbarhed, men skaber en anden.

Se argumentet for fuld offentliggørelse vs. begrænset offentliggørelse ovenfor.

Almindelige sårbarheder, der er angivet i sårbarhedsdatabaser, omfatter:

• Indledende implementeringsfejl: Funktionalitet til databaser kan se fint ud, men uden streng test kan fejl tillade angribere at infiltrere. Dårlig sikkerhedskontrol, svage adgangskoder eller standardsikkerhedsindstillinger kan føre til, at følsomt materiale bliver offentligt tilgængeligt.

• SQL-injektion: Databaseangreb registreres almindeligvis i sårbarhedsdatabaser.

• Fejlkonfiguration: Virksomheder undlader ofte at konfigurere deres cloud-tjenester korrekt, hvilket gør dem sårbare og ofte offentligt tilgængelige.

• Utilstrækkelig revision: Uden revision er det svært at vide, om data er blevet ændret eller tilgået. Sårbarhedsdatabaser har udbredt betydningen af revisionssporing som et afskrækkende middel mod cyberangreb.