Administration af angrebsoverflader vs. håndtering af sårbarheder

Cyberinnovation og digital transformation bevæger sig med stigende hastighed. Med skiftet til cloud-baseret software og aktiver, SaaS-applikationer (software-as-a-service) og behovet for fjernarbejde ændrer virksomheder den måde, de griber risikostyring an på og sikkerheden af deres digitale aktiver.

Disse nyere teknologier har udvidet de fleste organisationers angrebsflader, hvilket gør det mere komplekst og vanskeligt for virksomheder at styre it-sikkerhedsprocesser og forberede sig på stigende cyberangreb.

For at styrke deres cybersikkerhedsramme skal virksomheder og organisationer stole på pålidelige it-aktivstyringsmetoder som angrebsoverfladestyring (ASM), herunder sårbarhedsstyring.

Ethvert aktiv, cloud-baseret eller andet, er et potentielt indgangspunkt for et cyberangreb. Det er vigtigt fuldt ud at forstå, hvordan administration af angrebsoverflader og sårbarhedsstyring fungerer for at sikre, at de implementeres effektivt i din organisation.

I denne artikel vurderes forskellen mellem administration af angrebsoverfladen og administration af sårbarheder.

Oplev UpGuards funktioner til styring af angrebsoverflader med denne selvledende produktrundvisning >

Forskellen mellem administration af angrebsoverflader og håndtering af sårbarheder

Den største forskel mellem angrebsoverfladestyring (ASM) og sårbarhedsstyring er det overordnede sikkerhedsomfang, de dækker inden for en organisations struktur. ASM har et bredere fokus sammenlignet med sårbarhedsstyring, som har et snævrere anvendelsesområde og kun fokuserer på en umiddelbar indvirkning af et sårbart aktiv.

Håndtering af sårbarheder er en delmængde af administration af angrebsfladen, fordi den fokuserer på et specifikt svagt punkt inden for den bredere angrebsflade. Den er mere begrænset, beskæftiger sig med kodebaserede scanninger og har en mere specifik tilgang i sine afhjælpningsmetoder. Sårbarhedsstyring forsøger at identificere, klassificere, prioritere og afhjælpe sårbarheder i et netværk eller system, der potentielt kan udnyttes.

Angrebsoverfladestyring er mere infrastrukturbaseret, hvilket giver it-teams et holistisk overblik over deres eksterne aktiver og de cybersikkerhedstrusler, der påvirker dem. ASM tager højde for, hvordan enhederne, netværkene og applikationerne er forbundet mellem hinanden, og den beskæftiger sig med at dække andre potentielle indgangspunkter (angrebsvektorer) på tværs af en organisations infrastruktur, applikationer, IoT-enheder, data osv., der strækker sig ud over sikkerhedssårbarheder.

Hver for sig er de effektive inden for deres eget procedureområde. En ASM-løsning bør ikke bruges som erstatning for sårbarhedsstyring, men snarere bruges sammen til at sikre hele en organisations cyberforsvar. Tilsammen repræsenterer de en velorganiseret cybersikkerhedsramme, der giver detaljeret synlighed i sikkerhedsstillingen for en organisations overordnede it-infrastruktur.

Lær de vigtigste softwarefunktioner til administration af eksterne angrebsoverflader >

Hvad er ASM inden for cybersikkerhed?

Angrebsoverfladestyring er en cybersikkerhedspraksis, hvor softwareværktøjer bruges til kontinuerlig opdagelse af aktiver, test, detektion, identifikation, overvågning, klassificering, evaluering, prioritering og endelig afhjælpning af potentielle angrebsvektorer og sårbarheder i en organisations it-infrastruktur.

ASM giver større synlighed i en organisations angrebsflade ved at identificere, hvordan dine cyberaktiver er forbundet og deres potentielle indvirkning på interne systemer under et brud. ASM prioriterer identificerede trusler for at forbedre en virksomheds sikkerhedsstilling, reducere angrebsfladen og mindske sikkerhedsrisici inden for visse aktiver. Disse funktioner arbejder sammen for at forhindre cyberangreb og uautoriseret adgang til følsomme data.

I administration af angrebsoverflader kan sikkerhedsteams identificere angrebsstier og -mønstre for at afbøde eller løse cybersikkerhedsrisici i overensstemmelse med din risikostyringsstruktur. For at gøre dette bruger it-personalet ASM-software og værktøjer, der identificerer sårbarheder og fejlkonfigurationer, der kan være potentielle angrebsvektorer for cyberkriminelle.

Effektive ASM-værktøjer hjælper organisationer med at udføre følgende kritiske cybersikkerhedsopgaver:

• Identificere og evaluere sikkerhedsrisici inden for kendte eller ukendte aktiver;
• Kortlæg og overvåg alle aktiver over tid;
• Automatiser aktivregistrering, aktivgennemgang og afhjælpning af aktiver;
• Identificer lækkede legitimationsoplysninger, forældet software, fejlkonfigurationer og andre almindelige sårbarheder;
• Identificer skygge-it-aktiver og ukendte aktiver.

Lær det grundlæggende i Attack Surface Management >

Hvad er en angrebsflade?

Inden for cybersikkerhed er udtrykket "angrebsflade" (også kendt som "ekstern angrebsflade" eller "digital angrebsflade") summen af alle angrebsvektorer, der kan udnyttes som indgangspunkter i et cyberangreb.

Angrebsfladen omfatter digitale (software), fysiske (hardware) og cloud-baserede aktiver, hvor data behandles eller lagres.

Få mere at vide om angrebsoverfladen >

Kategorisering af aktiver på angrebsoverfladen

Der er flere kategorier af eksterne aktiver inden for angrebsfladen. Almindelige typer aktiver omfatter:

• Kendte aktiver omfatter virksomhedswebsteder, aktuelle servere, IoT-enheder, hardwareaktiver på stedet og alle de afhængigheder, der kører på dem.

• Ukendte aktiver, såsom skygge-it eller forældreløs it-infrastruktur, der er blevet lagt på hylden til udvikling eller glemt af dit sikkerhedsteam.

• Cloud-aktiver som cloud-servere, SaaS-applikationer og cloud-hostede databaser.

• Rogue aktiver er for det meste ondsindet infrastruktur lavet og implementeret af trusselsaktører. Almindelige eksempler omfatter malware og typosquatted domæner (URL-kapring), hvoraf sidstnævnte er afhængig af typografiske fejl og udnytter menneskelige fejl ved at efterligne pålidelige websteder til at narre brugere til at dele følsomme data. Typosquatting sker ofte også via phishing-svindel eller ondsindede mobilapplikationer.

• Tredjepartsleverandører er eksterne aktiver eller onlinetjenester, der normalt købes og kan integreres i dit netværk, ofte for at gemme og behandle data. Til gengæld. Deres leverandører introducerer fjerdepartsrisiko for din organisation.

Lær, hvordan du kommunikerer ASM til bestyrelsen >

Brugen af selv den mindste tredjepartsleverandør kan føre til massive databrud. For eksempel SolarWinds-cyberangrebet i 2020, hvor en amerikansk it-virksomhed blev angrebet via ondsindet kode, der spredte sig til dets personale, kunder og klienter gennem en softwareopdatering. Malwaren forblev uopdaget i flere måneder, og det rapporteres, at 18.000 kunder blev kompromitteret af bruddet.

Da disse aktiver kan tilgås via internettet, er de uden for beskyttelsen af en firewall og andre slutpunktsbeskyttelsesmetoder.

Identifikation af dine aktiver er et primært mål for ethvert sikkerhedsprogram, så sikkerhedsteams skal have en hackers synspunkt, når de håndterer angrebsfladen.

Lean hvordan du vælger den bedste software til synlighed af angrebsoverfladen >

Reduktion af angrebsfladen

Mange organisationer inkluderer strategier til reduktion af angrebsoverfladen i deres informationssikkerhedspolitikker. Nedenfor er almindelige måder, hvorpå organisationer reducerer deres angrebsflader.

• Reduktion af mængden af kode, der kører;
• Eliminering af indgangspunkter for brugere, der ikke er tillid til, via adgangskontrol, RBAC eller princippet om mindste privilegium;
• Reduktion af webapplikationer, mobilapps eller tjenester, der kører.

Fjernelse af disse overdrevne internetvendte aktiver fungerer som en vigtig komponent i at drive driftseffektivitet og opretholde aktivernes synlighed.

Dette alene er dog ikke nok til at forhindre fejl i sikkerhedskontrollen. Cyberkriminelle kan stadig finde sårbarheder i resterende aktiver og true din organisations sikkerhed med malware, ransomware-angreb og andre sikkerhedshændelser, der forårsager databrud.

Identifikation, klassificering og konstant overvågning af dine eksisterende aktiver med et robust program til styring af angrebsoverflader giver større kontrol og synlighed over dit aktive økosystem.

Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du kan reducere din angrebsoverflade, på denne liste over eksempler på reduktion af angrebsoverfladen.

Hvordan fungerer administration af angrebsflader?

Effektive strategier til styring af angrebsoverflader følger fem faser. For et kortfattet overblik over den væsentlige cybersikkerhedsdisciplin for angrebsoverfladestyring, se videoen nedenfor.

1. Opdagelse af aktiver

Som det fremgår af navnet, omfatter den første fase identifikation og kortlægning af alle internetvendte digitale aktiver.

Mange af disse aktiver gemmer følsomme data, såsom personligt identificerbare oplysninger, beskyttede helbredsoplysninger, forretningshemmeligheder og intellektuel ejendom.

Aktiverne kan tilhøre en organisation eller deres tredjeparter, herunder forretningspartnere, IaaS- og SaaS-cloududbydere og andre tjenesteudbydere.

Nedenfor er en liste over digitale aktiver, som et program til styring af angrebsoverfladen skal identificere og kortlægge:

• Webprogrammer, tjenester og API'er
• Mobilapplikationer og deres backends
• Cloud-lagring og netværksenheder
• Domænenavne, SSL-certifikater og IP-adresser
• IoT og tilsluttede enheder
• Offentlige kodelagre som GitHub, BitBucket og Gitlab
• E-mail-servere

Forældede angrebsoverfladeløsninger udfører aktivregistrering gennem den meget langsommere proces med manuel indtastning af domæner og IP-adresser. De er heller ikke i stand til at kortlægge ukendte, useriøse eller eksterne aktiver.

Moderne udbydere af løsninger til administration af angrebsoverflader automatiserer registreringsprocessen, hvilket muliggør øjeblikkelig trusselsidentifikation.

Ekstern synlighed af angrebsoverfladen giver organisationer mulighed for at kortlægge alle potentielle aktiver, der kan bruges som en angrebsvektor, såsom datalækager.

2. Opgørelse og klassificering

Efter aktivopdagelse fortsætter løsningen til administration af angrebsoverfladen derefter med aktivopgørelses- og klassificeringsprocessen.

Alle digitale aktiver (it-aktiver) skal mærkes korrekt afhængigt af:

• Slags;
• Ejer;
• Tekniske specifikationer og egenskaber;
• Forretningsmæssig betydning;
• Forudsætninger for overholdelse og regler.

3. Risikovurdering og sikkerhedsvurderinger

Den tredje fase af angrebsoverfladestyring består af risikoscoring og sikkerhedsvurdering. Disse metoder bruges til hurtigt at identificere aktivets sikkerhedsproblemer, som kan udvikle sig til potentielle cyberangreb, databrud, datalækager eller andre sikkerhedsproblemer.

Sikkerhedsvurderinger er en objektiv måling af en organisations sikkerhedsstilling, afledt af præcise, relevante og verificerbare data, i modsætning til andre risikovurderingskoncepter, såsom sikkerhedsspørgeskemaer eller pentest. De giver den nødvendige kontekst, der kræves for at vurdere sikkerhedsproblemerne hvert aktiv, herunder om de afslører kritiske oplysninger, der kan resultere i datalækager, databrud eller andre cyberangreb.

Avancerede ASM-løsninger tilbyder indbyggede sikkerhedsvurderinger for at give større kontekst omkring niveauet af sikkerhedsrisiko, der påvirker et aktiv.

Sammen med aktivregistrering i realtid kan organisationer udnytte øjeblikkelige sikkerhedsvurderinger til at prioritere afhjælpning af trusler og sårbarheder.

Læs vores fulde guide om sikkerhedsvurderinger >

4. Kontinuerlig sikkerhedsovervågning

Et af de vigtigste aspekter af ASM er kontinuerlig sikkerhedsovervågning. Angrebsflader vokser, hver gang en ny bruger eller enhed tilføjes, og nye cybertrusler dukker op dagligt. Organisationer skal overvåge deres angrebsflader kontinuerligt for at sikre, at de opretholder synlighed over den dynamiske angrebsflade.

Nutidens innovative softwareløsninger til styring af angrebsoverflader kan til enhver tid gennemgå og analysere aktiver for bedre at kunne håndtere sårbarheder, identificere sikkerhedshuller og svage punkter og eliminere fejlkonfigurationer.

Få mere at vide om løbende sikkerhedsovervågning >

5. Overvågning af ondsindede aktiver og hændelser

Mens fase et og to er effektive til at opdage kendte og ukendte it-aktiver, kan nyere og mere sofistikerede useriøse aktiver implementeres af ondsindede aktører i det moderne trusselslandskab. Eksempler på disse ondsindede aktiver omfatter:

• Løsensumware;
• Typosquattede domænenavne;
• Spear phishing-websteder;
• E-mail-spoofing;
• OPSEC-fejl.

Disse typer cyberangreb kan bruges til at udnytte sårbarheder og afdække følsomme data, der kan forblive synlige på internettet, så andre angribere kan udnytte dem i fremtidige angreb.

Robuste angrebsoverfladeløsninger scanner internettets overflade samt det mørke web og det dybe web for at finde eventuelle eksponeringer af en organisations følsomme oplysninger, såsom medarbejdernes legitimationsoplysninger, før en ondsindet aktør udnytter dem i et databrud.

Få mere at vide om, hvordan automatisering forbedrer funktionerne til administration af angrebsoverfladen >

Fordelene ved administration af angrebsoverfladen

Det kan være kedeligt at administrere din angrebsflade manuelt. Automatiseret ASM bruger en række softwareværktøjer og processer til realtidsovervågning af et netværks sårbare infrastruktur. Angrebsoverfladestyring nærmer sig sårbarhedsstyring fra en cyberangribers synspunkt og praktiserer en meget holistisk tilgang til cybersikkerhed.

Dette giver en organisation bedre strategisk synlighed eller "et stort billede" af deres overfladers potentielle sårbarheder, angrebsvektorer og cybersikkerhedsrisici. Derudover overvåger ASM også den "menneskelige angrebsflade", for eksempel tilstedeværelsen af phishing-svindel.

Vigtigst af alt hjælper ASM med bedre risikoprioritering, reducerer eksponering, der kan udnyttes af trusselsaktører, og afslører og afbøder eventuelle cybersikkerhedsrisici ved en virksomheds digitale aktiver, kendte eller ukendte.

Ifølge Gartner er fordelene ved ASM:

• Øge synligheden af aktiver og fjerne blinde vinkler.
• Identificering af potentielle angrebsveje for at prioritere sikkerhedsforanstaltninger.
• Hurtigere rapportering og indsamling af revisionsbeviser.
• Øget IT-synlighed og apps i flere afdelinger.
• Handlingsrettede trusselsefterretninger og målinger på kontinuerlig basis.

Sammenlign de 10 bedste ASM-løsninger >

Hvis du har brug for inspiration til at reducere din organisations angrebsflade, vil denne liste over eksempler på reduktion af angrebsoverfladen hjælpe.

Hvad er Vulnerability Management?

Sårbarhedsstyring, eller sårbarhedsscanning, er en sikkerheds- og aktivstyringsmetode, som cybersikkerhedseksperter bruger til at identificere og kategorisere sårbarheder, indgangspunkter og udnyttelsespunkter i en organisations netværksenheder, computere og apps.

Med sårbarhedsstyring kan en organisation vurdere en specifik sårbarhed inden for sin sikkerhed, så medlemmerne kan se problemets alvor.

Som en løbende proces, der identificerer, klassificerer, prioriterer og afhjælper sårbarheder, fokuserer VM mere på det interne, softwarebaserede it-landskab samt aktiver, der kan være et mål for potentielle trusselsaktører. Sammenlignet med angrebsoverfladestyring er software til håndtering af sårbarheder mere subjektiv og fokuserer kun på en separat del af et netværk som et enkelt aktiv.

Den tager ikke højde for, hvordan den forbinder til resten af it-miljøet, hvad enten det er mennesker, software eller andre forbindelser. VM er kun rettet mod den umiddelbare indvirkning af et sårbart aktiv, mens den ignorerer, hvordan truslerne og aktiverne er forbundet, hvilket ikke er tilfældet i ASM.

Kort sagt kan det ikke hjælpe med at kommunikere på tværs af forretningsfunktioner for at understrege vigtigheden af at løse problemet i det omfang, ASM gør.

Hvad er sårbarhed?

Inden for cybersikkerhed betyder udtrykket "sårbarhed" et svagt punkt i et netværks overflade, der kan udnyttes, eller mere specifikt et bestemt aktiv med en IP-adresse.

Her er nogle eksempler på sårbarheder:

• Fejlkonfigurationer i systemer og skyer
• Ukrypterede data
• Lækkede brugernavne og adgangskodeoplysninger
• Forældet eller ikke-patchet software og apps

Få mere at vide om sårbarheder >

Hvordan fungerer sårbarhedsstyring?

Ved hjælp af en database med kendte sårbarheder og cybersikkerhedshuller bruger sårbarhedsstyring sårbarhedsscanning, og de resulterende scanninger sammenlignes. De føres ind i risikostyrings- eller patch management-lister, og derefter er det op til it-eksperten at beslutte, hvordan problemet kan løses, rettes og afhjælpes.

Sårbarhedsscanning fungerer bedst i kombination med ASM og værktøjer til håndtering af sårbarheder.

Sårbarhedsscanning kan opdage vigtige sikkerhedshuller i et it-miljø. Dette hjælper betydeligt med at patche indsatsen og forbedre en organisations cybersikkerhed. Det er nemt at udføre, billigere end penetrationstest og kan køres regelmæssigt, automatiseret.

En overset ulempe ved sårbarhedsscanning er dog, at det kan give en falsk følelse af sikkerhed, hvis det bruges isoleret.

Selvom ASM omfatter sårbarhedsstyring, er den største forskel mellem ASM og sårbarhedsstyring, at ASM tager hensyn til alle indbyrdes forbundne aktiver.

I modsætning til ASM koncentrerer VM sig om en bestemt del af dit netværk og arbejder på individuelle, softwarebaserede aktiver, der kan være potentielle mål for trusselsaktører. Den beskæftiger sig ikke med at forstå et systems sammenkobling og finder kun ud af det, hvis der er behov for handling.

Fordi den ignorerer den måde, hvorpå et system er sammenkoblet, hjælper VM ikke med at beregne øjeblikkelige løsninger på stedet.

Få mere at vide om det komplette omfang af > til håndtering af sårbarheder

Sådan arbejder administration af angrebsoverflader og håndtering af sårbarheder sammen

Hovedformålet med ASM og sårbarhedsstyring er at opbygge en velforberedt cybersikkerhedsstilling, der er i stand til at styre og afbøde eventuelle it-sikkerhedsrisici.

ASM giver større dækning og tilbyder et holistisk overblik over en organisations internetvendte aktiver for at hjælpe med at drive omfattende cyberrisikostyring.

Sårbarhedsscanning registrerer ikke sårbarheder fra tredjeparter, men det giver en mere laserpræcis tilgang til at opdage og løse cybersikkerhedssårbarheder. Mens sårbarhedsstyring ofte er et overholdelseskrav og nødvendigt for at identificere interne it-problemer, skal organisationer også overveje eksterne trusler, der kan lette uautoriseret adgang.

Før du beslutter dig for, hvad din organisation har brug for, er et godt udgangspunkt at kontrollere, om din organisation er underlagt lovkrav. ASM og sårbarhedsstyring, og nogle gange endda penetrationstest alene, kan være obligatoriske og påkrævet ved lov.

Selvom organisationer kan beslutte at bruge et af disse sikkerhedsstyringskoncepter, er det bedste praksis at bruge dem i fællesskab for at danne et komplet og robust cybersikkerhedsprogram.

I sidste ende vil du gerne lade hver en sten stå uvendt, når det kommer til cybersikkerhed. Komplette ASM-løsninger, som UpGuard, kan øjeblikkeligt opdage sårbarheder, der påvirker din organisation og dens leverandører, med sikkerhedsvurderinger i realtid for at give større synlighed over forsyningskædens angrebsflade.