Sådan kortlægger du dit digitale fodaftryk: En 2023-guide til virksomheder

Retsmedicinske efterforskere kan spore din nøjagtige placering ved at følge de biologiske spor på hver genstand, du rørte ved. I den digitale verden er din onlineaktivitet meget nemmere at spore, fordi digitale print er større, sværere at skjule og endnu sværere at slette.

Dette udgør et alvorligt cybersikkerhedsproblem for alle virksomheder. For at bevare kundernes appel er vedtagelsen af banebrydende teknologi afgørende, men denne indsats øger internetvendte ressourcer, hvilket giver cyberkriminelle flere muligheder at målrette mod.

Denne gåde har født en ny gren af cybersikkerhed kendt som Digital Risk Protection Service (DPRS). Denne gennemgribende trussel fra den digitale tidsalder kan også håndteres ved at kortlægge forbindelserne mellem internetvendte infrastrukturer, en proces kendt som digital footprint mapping.

Hvad er et digitalt fodaftryk?

Dit digitale fodaftryk er et kort over alle de eksternt vendte digitale aktiver i din organisation. Det repræsenterer, hvordan cyberangribere ser dit økosystem og alle de sårbarheder, de potentielt vil målrette mod.

Dette er et bydende nødvendigt perspektiv for at evaluere modstandsdygtigheden af informationssikkerhedsprogrammer. Det er nemt at overse sikkerhedsfejl, når man kun fokuserer på interne indsatser.

Kortlægning af digitale fodaftryk tvinger sikkerhedsteams til at tage et eksternt perspektiv med en trusselsaktørs tankegang for at identificere potentielle indgangspunkter, og hvordan de skal styrkes for at forhindre udnyttelse.

Kortlægning af fodaftryk, også kendt som fodaftryk, identificerer ikke kun placeringen af hvert aktiv, det kortlægger også forbindelserne og stierne mellem dem.

Dette er afgørende, fordi cyberkriminelle kan bryde følsomme ressourcer gennem indirekte metoder ved først at kompromittere det svageste punkt i et økosystem. Denne taktik bruges i forsyningskædeangreb.

Hvorfor er kortlægning af digitalt fodaftryk vigtig?

Kortlægning af digitalt fodaftryk er vigtig, fordi din digitale tilstedeværelse er din største angrebsvektor. Efterhånden som virksomheder indfører nye teknologier, udvider de deres digitale tilstedeværelse, hvilket giver cyberkriminelle en større overflade at målrette mod.

Interne løsninger, som antivirussoftware og firewalls, er ikke nok til at sikre et helt digitalt pres, fordi de giver et meget snævert perspektiv på en organisations hele angrebsflade.

Dette resulterer i, at hele trusselslandskabet ud over firewalls bliver overset, hvilket inkluderer leverandørnetværket.

Dette afslører en meget bekymrende blind post i konventionelle sikkerhedsprogrammer.

Tredjepartsleverandører kræver ofte adgang til følsomme oplysninger som kundedata, forretningsdata og økonomiske data for at integrere systemer effektivt.

Leverandørsoftwarerettelser kræver løbende opdateringer, og sikkerhedscertifikater skal opdateres. Disse krav strækker sig også til den pakke af softwareløsninger, der bruges af hver leverandør, hvilket yderligere udvider og komplicerer trusselslandskabet.

Ved at se bort fra sårbarheder uden for en firewall-perimeter overses denne kolossale angrebsflade fuldstændigt.

Ikke alene glider disse tredjeparts sårbarheder under overvågningsradarer, de mangedobles, efterhånden som organisationer skalerer leverandørrelationer for at udnytte deres lave overhead-understøttelse af forretningsmål.

71% af organisationerne arbejder med flere 3. parter end de gjorde for 3 år siden

- Kilde: Gartner.com

Kortlægning af digitale fodaftryk hjælper organisationer med at opnå dyb synlighed i hele deres digitale angrebsoverflade ud over firewallen

Nogle af de digitale trusler uden for firewallen omfatter:

• Brudte links
• Leverandører
• Software til leverandører
• Sikkerhedsprogrammer for leverandører
• Web-komponenter
• Web-applikationer
• Datterselskaber på webstedet
• Aktiver fra tredjeparter
• Entreprenører
• Mobilapps
• IP-adresser
• Profiler på sociale medier
• Leverandørens digitale identitet
• Leverandører på sociale medier
• Kundevendte e-handelsaktiver
• Branchespecifikke aktiver
• Virksomhedens aktiver

Hvordan fungerer kortlægning af digitale fodaftryk?

Det primære formål med kortlægning af digitale fodaftryk er at identificere alle mulige indgangspunkter, der kan udnyttes i et cyberangreb.

Når hver sårbarhed er identificeret, kortlægges alle dens forbindelser og slutpunkter og knyttes til andre opdagede aktivnetværk.

Endelig får hver sårbarhed en kritikalitetsscore, så afhjælpningsindsatsen kan fordeles mest effektivt.

Hver af de tre faser af oprettelse af digitalt fodaftryk og ekstern trusselsopdagelse er forklaret nedenfor.

Fase 1: Opdagelse

Det første trin i kortlægningen af din organisations onlinetilstedeværelse er at identificere alle aktiver, der er eksponeret for internettet.

Dette omfatter:

• Cloud-løsninger
• Domæner
• Åbne porte
• TLS-certifikater
• Data-API'er

Cloud-teknologi gør denne opgave meget vanskelig, da den fremskynder udvidelsen af aktiver og forbindelserne mellem dem.

For at sikre nøjagtighed og bevare sikkerhedsteamets indsats er denne indsats bedst overladt til en løsning til overvågning af angrebsoverfladen som UpGuard.

UpGuard scanner milliarder af datapunkter hver dag for at opdage sårbarheder og de aktiver, der er forbundet med dem. Denne løsning registrerer også domænedatterselskaber, der ofte overses.

Opdagelsesprocessen involverer også at vise alle lækkede data vedrørende din organisation. Datalækager er ufrivillig eksponering af følsomme data, der kan udvikle sig til et databrud, hvis de opdages af cyberkriminelle.

Da disse hændelser er potentielle angrebsvektorer, bør de stadig medtages i organisationens digitale fodaftryk, selvom de ikke er kategoriseret som aktiver.

Indsatsen for at opdage datalækager bør udvides til tredjepartsnetværket, da de kan udvikle sig til tredjepartsbrud. Deres afhjælpning vil understøtte udbredelsen af leverandørrelationer uden deres tilknyttede sikkerhedsrisici.

UpGuard registrerer datalækager fra tredjeparter, før de opdages og udnyttes af cyberkriminelle, hvilket hjælper organisationer med at skabe meget detaljerede digitale fodaftrykskort.

Klik her for at bestille en gratis 7-dages prøveversion af UpGuard

Fase 2: Kortlægning

Med alle digitale aktiver og sårbarheder opdaget, er det tid til at kortlægge forbindelserne mellem dem.

Både opdagelses- og kortlægningsfasen af digitale fodaftryk bør afsluttes med en cyberkriminel tankegang. Dette skyldes, at cyberkriminelle følger den samme rækkefølge, når de planlægger et cyberangreb - først opdager de tilknyttede aktiver og kortlægger derefter deres forbindelser til potentielle indgangspunkter.

For at bevare dette unikke perspektiv hjælper det at bruge søgemaskiner, som cyberkriminelle sandsynligvis vil bruge til at kortlægge dit digitale fodaftryk.

Her er to eksempler:

• Shodan
• HarJegBlivetHacket

Disse løsninger vil hjælpe dig med at lære, hvor meget af dit digitale fodaftryk der i øjeblikket er eksponeret for offentligheden, så du kan udfylde eventuelle huller i både opdagelses- og kortlægningsfasen af din digitale fodaftryksindsats.

Alle opdagede sårbarheder og deres forbindelser kan derefter repræsenteres grafisk gennem netværksdiagrammer.

Lær, hvordan du opretter netværksdiagrammer.

Når man kortlægger tredjepartsnetværket, er det meget vanskeligt at estimere leverandørernes risikoprofiler og deres digitale fodaftryk, medmindre man anmoder om adgang til deres fodaftryksdokumentation.

Selv hvis dette er givet, er der ingen måde at bekræfte legitimiteten på, eller om deres indsats var grundig nok til at identificere alle kritiske sårbarheder.

Fordi tredjepartsbrud er på en stigende tendens, vil dine leverandører statistisk set ikke tage cybersikkerhed så alvorligt, som du gør.

Det er derfor bedst at tage ejerskab over leverandørsikkerheden ved at bruge en løsning til overvågning af leverandørangreb til at evaluere alle tredjeparters sikkerhedsstillinger.

Fase 3: Scoring

Når du har identificeret alle aktiver og kortlagt deres forbindelser, bør sårbarhederne i hele dit trusselslandskab være tydelige. Hver af disse sårbarheder bør derefter tildeles en sværhedsgrad, så de mest kritiske eksponeringer behandles først.

Dette holder virkningen af potentielle cyberangreb på et minimum, hvis der skulle opstå, før afhjælpningen er fuldført.

For yderligere at understøtte effektiviteten af indsatsen bør der defineres en risikovillighed klart for at opdele risici i tre kategorier:

• Acceptable risici
• Acceptable risici
• Uacceptable risici

Få flere oplysninger om, hvordan du beregner risikogrænsen.

Risikoen kan enten være iboende eller resterende. Iboende risiko er risikoniveauet i mangel af sikkerhedskontrol. Restrisiko er det risikoniveau, der er tilbage, efter at sikkerhedskontrollen er gennemført.

Hver type risiko vil påvirke alvorsgraden af alle opdagede sårbarheder, så det er vigtigt at have en sikker forståelse af deres forskelle, før du beregner sikkerhedsscorer.

Lær forskellen mellem iboende risici og resterende risici.

Sikkerhedsvurderinger, også kendt som sikkerhedsvurderinger, kan enten estimeres manuelt eller overlades til specialiserede løsninger.

For at opnå maksimal nøjagtighed er sådanne komplekse beregninger bedst overdraget til dedikerede løsninger, der er i stand til øjeblikkeligt at beregne sikkerhedsvurderinger for både interne og tredjepartsenheder.