Den ultimative liste over cybersikkerhedsregler efter branche


Cybersikkerhed er ved at blive en kritisk bekymring, da forskellige industrier er afhængige af digital infrastruktur. For at beskytte følsomme oplysninger mod cybertrusler har regeringer verden over indført cybersikkerhedsregler for specifikke sektorer, der hjælper med at sikre digitale økosystemer og forhindre cyberangreb.

At forstå de specifikke regler for din organisations branche er afgørende for risikostyring. Denne blog dækker en omfattende oversigt over cybersikkerhedsregler på tværs af forskellige sektorer og deres konsekvenser for organisationer, hvilket giver værdifuld indsigt i overholdelseskrav og bedste praksis for sikring af digitale økosystemer.

Beskyt din organisations digitale aktiver med UpGuard >

Cybersikkerhedsforordninger vs. cybersikkerhedsrammer

Cybersikkerhedsregler og -rammer er to standardudtryk i cybersikkerhedsbranchen. Selvom de deler et fælles mål om at forbedre cybersikkerhedspraksis, adskiller de sig markant.

Cybersikkerhedsbestemmelser er regler, der håndhæves lovligt af statslige myndigheder eller tilsynsmyndigheder. Eksempler inkluderer HIPAA, PCI DSS, GDPR osv. Disse regler er specifikke for hver branche og kræver, at organisationer følger særlige cybersikkerhedsstandarder og -praksisser. Organisationer, der ikke overholder disse overholdelsesregler, kan blive udsat for sanktioner, bøder eller retslige skridt. De vigtigste lovkrav omfatter:

  • Obligatorisk overholdelse: Organisationer, der er underlagt cybersikkerhedsregler, har en juridisk forpligtelse til at opfylde specifikke cybersikkerhedskrav, og manglende overholdelse kan resultere i alvorlige konsekvenser.
  • Håndhævelse: Tilsynsmyndigheder har beføjelse til at sikre overholdelse af regler for cybersikkerhed ved at udføre revisioner, inspektioner og pålægge sanktioner.
  • Branchespecifik: Specifik overholdelse af lovgivningen er skræddersyet til individuelle brancher på grund af unikke risici og behov.
  • Præskriptiv: Regler skitserer typisk specifikke retningslinjer, standarder og sikkerhedskontroller, som organisationer skal overholde.

På den anden side er cybersikkerhedsrammer et sæt frivillige retningslinjer og bedste praksis udviklet af cybersikkerhedseksperter og organisationer for at hjælpe organisationer med at forbedre deres cybersikkerhedsstilling. Populære cybersikkerhedsrammer omfatter National Institute of Standards and Technology (NIST), CIS-kontroller og ISO/IEC 27001-standarden. Mange organisationer vedtager frivilligt rammer for at demonstrere deres engagement i cybersikkerhed og styrke sikkerhedsforanstaltningerne. De vigtigste karakteristika ved cybersikkerhedsrammer omfatter:

  • Frivillig vedtagelse: Organisationer kan vælge at implementere cybersikkerhedsrammer baseret på deres specifikke behov og risikoprofiler.
  • Fleksibilitet: Frameworks giver en fleksibel tilgang til cybersikkerhed, hvilket giver organisationer mulighed for at skræddersy deres sikkerhedsforanstaltninger til deres unikke omstændigheder.
  • Vejledning og bedste praksis: Frameworks tilbyder vejledning, bedste praksis og anbefalinger til at hjælpe organisationer med at etablere effektive cybersikkerhedsprogrammer.

Finansielle tjenesteydelser

Sektoren for finansielle tjenesteydelser er en afgørende del af den globale økonomi, da den dagligt beskæftiger sig med følsomme finansielle oplysninger. På grund af det høje risikoniveau og den konstante trussel om cyberangreb, ransomware, phishing osv. skal finansielle institutioner overholde strenge cybersikkerhedsregler. Nedenfor er de vigtigste cybersikkerhedsregler, der gælder for den finansielle sektor, og indsigt i deres krav og konsekvenser for forskellige aktører.

Gramm-Leach-Bliley-loven (GLBA)

GLBA, også kendt som Gramm-Leach-Bliley Act, er en kritisk lovgivning, der beskytter forbrugernes økonomiske privatliv. Den blev vedtaget i 1999 og gælder for finansielle institutioner som banker, kreditforeninger og værdipapirselskaber. Dens hovedformål er at håndhæve strenge sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter kundernes ikke-offentlige personlige oplysninger (NPI). Finansielle institutioner skal prioritere at beskytte kundedata for at undgå bøder og juridiske konsekvenser og bevare tilliden.

Nøglekomponenter i GLBA omfatter:

  • Meddelelser om beskyttelse af personlige oplysninger: Finansielle institutioner skal årligt udsende meddelelser om beskyttelse af personlige oplysninger til kunderne, der beskriver institutionens praksis for udveksling af oplysninger.
  • Beskyttelse af NPI: GLBA kræver, at institutioner udvikler sikkerhedsprogrammer for at beskytte NPI mod uautoriseret adgang eller offentliggørelse (dvs. adgangskontrol, multifaktorgodkendelse osv.)
  • Tredjepartstilsyn: Finansielle institutioner skal vurdere og overvåge tredjeparters cybersikkerhedspraksis og sikkerhedspolitikker med NPI-adgang.

Betalingskortindustriens datasikkerhedsstandard (PCI DSS)

Organisationer eller virksomheder, der håndterer betalingskorttransaktioner, skal overholde Payment Card Industry Data Security Standard (PCI DSS). Betalingskortindustrien etablerede dette sæt sikkerhedsstandarder for at beskytte kortholderdata, en kritisk del af følsomme oplysninger. PCI DSS er ikke en statslig regulering, men er afgørende for virksomheder, der behandler kreditkorttransaktioner, da manglende overholdelse kan resultere i alvorlige sanktioner, tab af kundetillid og endda potentielt ødelæggende databrud.

Nøglekomponenter i PCI DSS omfatter:

  • Datakryptering: PCI DSS kræver kryptering af kortholderdata under transmission og lagring.
  • Regelmæssige revisioner: Organisationer skal gennemgå regelmæssige sikkerhedsvurderinger og revisioner for at opretholde overholdelse.
  • Netværkssikkerhed: PCI DSS giver retningslinjer for sikring af netværksinfrastruktur for at forhindre databrud.

Sarbanes-Oxley-loven (SOX)

Sarbanes-Oxley Act, eller SOX, blev oprettet for at reagere på de mange virksomhedsregnskabsskandaler i begyndelsen af 2000'erne, primært med fokus på finansiel rapportering og virksomhedsledelse. Det har dog også konsekvenser for cybersikkerheden i finansielle institutioner, navnlig med hensyn til nøjagtigheden og pålideligheden af finansielle data. Finansielle institutioner, herunder børsnoterede virksomheder, skal sikre overholdelse af SOX for at opretholde gennemsigtighed og forhindre svigagtig finansiel praksis. Manglende overholdelse kan resultere i forskellige konsekvenser, lige fra juridiske spørgsmål til økonomiske gebyrer.

Nøglekomponenter i SOX omfatter:

  • Interne kontroller: SOX kræver, at virksomheder bruger interne kontroller til at beskytte nøjagtigheden og integriteten af finansielle rapporter.
  • Dataopbevaring: Loven indeholder bestemmelser om sikring af finansielle optegnelser og elektronisk kommunikation.
  • Whistleblowerbeskyttelse: SOX beskytter whistleblowere, der rapporterer virksomhedsforseelser, herunder overtrædelser af cybersikkerheden.

Sundhedspleje

Sundhedssektoren er ansvarlig for at beskytte følsomme og personlige patientoplysninger. Da sundhedsudbydere, forsikringsselskaber og organisationer er mere afhængige af digitale systemer til patientpleje og datastyring, er det afgørende at beskytte patientoplysninger mod cybertrusler. Det er også en af de sektorer, der er hårdest ramt af cyberkriminelle. Nedenfor er de mest almindelige cybersikkerhedsregler, der styrer sundhedssektoren, herunder deres krav og resultater for at beskytte patientdata.

Lov om overførsel og ansvarlighed af sygeforsikring (HIPAA)

Health Insurance Portability and Accountability Act, eller HIPAA, er en afgørende regulering inden for sundhedsvæsenet, der trådte i kraft i 1996. Dets primære mål er at beskytte patienternes beskyttede sundhedsoplysninger (PHI) privatliv og sikkerhed. Manglende overholdelse af HIPAA kan resultere i alvorlige konsekvenser, herunder betydelige pengebøder og strafferetlige anklager. For at undgå sådanne sanktioner skal sundhedsorganisationer prioritere patientdatasikkerhed.

De vigtigste komponenter i HIPAA omfatter:

  • Privatlivsregel: HIPAA-privatlivsreglen dikterer, hvordan sundhedsorganisationer kan bruge og videregive PHI og giver patienter visse rettigheder over deres sundhedsdata.
  • Sikkerhedsregel: HIPAA-sikkerhedsreglen kræver administrative, fysiske og tekniske sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af elektronisk PHI.
  • Meddelelse om brud: HIPAA kræver, at sundhedsorganisationer rapporterer brud på usikrede ePHI til berørte personer, Department of Health and Human Services og - i nogle tilfælde - medierne.

Lov om sundhedsinformationsteknologi til økonomisk og klinisk sundhed (HITECH)

HITECH Act, forkortelse for Health Information Technology for Economic and Clinical Health Act, er en lov, der blev vedtaget i 2009, der supplerer HIPAA ved at lægge vægt på elektroniske patientjournaler (EPJ'er) og fremme af sundhedsinformationsteknologi. Denne lov udvider HIPAA's krav til privatlivets fred og sikkerhed og tilskynder sundhedsorganisationer til at investere i stærke cybersikkerhedsforanstaltninger. Dens fokus på at fremme sikker EPJ-vedtagelse og strengere håndhævelse af HIPAA-krav er afgørende for at fremme sundhedsindustriens sikkerhed.

Nøglekomponenter i HITECH omfatter:

  • Meningsfuld brug: HITECH tilskynder til vedtagelse og "meningsfuld brug" af EPJ'er, hvilket fremmer sikker og interoperabel udveksling af sundhedsoplysninger.
  • Håndhævelse: Loven styrker HIPAA-håndhævelsen, øger straffen for overtrædelser og udvider håndhævelsesområdet til at omfatte forretningsforbindelser.
  • Meddelelser om brud: Ligesom HIPAA kræver HITECH, at sundhedsorganisationer underretter berørte personer og HHS i tilfælde af et databrud, der involverer usikret PHI.

Regeringen og den offentlige sektor

Regeringen og den offentlige sektor spiller en unik og afgørende rolle i cybersikkerheden. De indeholder en betydelig mængde følsomme data, herunder borgernes personlige oplysninger og nationale sikkerhedsrelaterede data. Efterhånden som cybertrusler fortsætter med at udvikle sig, er det blevet vigtigt at have regler for cybersikkerhed i denne sektor. Nedenfor er de vigtigste cybersikkerhedsregler, der former regeringens og den offentlige sektors tilgang til beskyttelse af kritisk information og infrastruktur.

Den føderale lov om forvaltning af informationssikkerhed (FISMA)

Federal Information Security Management Act (FISMA) blev vedtaget i 2002 og er en kritisk komponent i føderal cybersikkerhedsregulering. Den definerer retningslinjerne for beskyttelse af føderale informationssystemer og data. Overholdelse af FISMA er afgørende for, at føderale myndigheder kan opretholde sikkerheden og integriteten af offentlige data og infrastruktur. Manglende overholdelse af FISMA's krav kan resultere i brud på den nationale sikkerhed og brud på datasikkerheden.

De vigtigste komponenter i FISMA omfatter:

  • Risikostyring: FISMA lægger vægt på en risikobaseret tilgang til informationssikkerhed, der kræver, at føderale agenturer identificerer, vurderer og afbøder cybersikkerhedsrisici.
  • Kontinuerlig overvågning: Loven giver mandat til løbende overvågning af informationssystemer og udvikling af sikkerhedsplaner og -politikker.
  • Rapporteringskrav: FISMA kræver, at føderale agenturer rapporterer sikkerhedshændelser og overholdelsesstatus til Office of Management and Budget (OMB) og Kongressen.

Homeland Security Act af 2002

I 2002 oprettede Homeland Security Act Department of Homeland Security (DHS) for at beskytte landets vitale infrastruktur mod potentielle cybersikkerhedstrusler. Loven understreger betydningen af samarbejde og koordinering mellem offentlige organisationer og private enheder for at beskytte mod cyberangreb, der kan skade kritisk infrastruktur.

De vigtigste komponenter i Homeland Security Act fra 2002 omfatter:

  • DHS-myndighed: Loven giver DHS bemyndigelse til at føre tilsyn med sikkerheden i kritiske infrastruktursektorer og udvikle strategier til afbødning af cybersikkerhedsrisici.
  • Informationsdeling: Det tilskynder til informationsdeling mellem offentlige myndigheder (som forsvarsministeriet), partnere i den private sektor og ejere og operatører af kritisk infrastruktur.
  • Nødberedskab: Loven skitserer procedurer og hændelsesberedskabsplaner for cybersikkerhedshændelser, der kan have konsekvenser for den nationale sikkerhed.

Generel forordning om databeskyttelse (GDPR)

Mens den generelle databeskyttelsesforordning (GDPR) er en europæisk forordning, strækker dens rækkevidde sig ud over EU og påvirker enhver organisation, der behandler personoplysninger om EU-borgere. GDPR, der trådte i kraft i 2018, stiller strenge krav til databeskyttelse og privatlivets fred på organisationer på tværs af forskellige sektorer. Manglende overholdelse af GDPR kan resultere i betydelige bøder, hvilket gør det vigtigt for organisationer med globale operationer at tilpasse deres cybersikkerhedspraksis til GDPR-principperne.

Nøglekomponenter i GDPR for sundhedsorganisationer omfatter:

  • Ekstraterritorialt anvendelsesområde: GDPR gælder for organisationer over hele verden, hvis de behandler personoplysninger om EU-borgere.
  • Databeskyttelsesprincipper: GDPR lægger vægt på databeskyttelsesprincipper, herunder lovlig behandling af personoplysninger, dataminimering og registreredes rettigheder.
  • Anmeldelse af brud på datasikkerheden: GDPR kræver, at brud på datasikkerheden anmeldes til den relevante tilsynsmyndighed og i nogle tilfælde til de registrerede.

Lov om udveksling af cybersikkerhedsoplysninger (CISA)

>

Cybersecurity Information Sharing Act (CISA), der blev indført i 2015, fokuserer på at forbedre kommunikationen af oplysninger om cybersikkerhedstrusler mellem den private sektor og den føderale regering. CISA fremmer udvekslingen af vigtige cybersikkerhedstrusselsefterretninger, hvilket forbedrer den kollektive evne til at identificere og reagere effektivt på cybertrusler.

Nøglekomponenter i CISA omfatter:

  • Informationsdeling: CISA opfordrer organisationer til at dele oplysninger om cybertrusler og defensive foranstaltninger med regeringen og andre private enheder.
  • Ansvarsbeskyttelse: Loven beskytter organisationer, der deler trusselsoplysninger i god tro.
  • Beskyttelse af privatlivets fred: CISA indeholder bestemmelser til beskyttelse af privatlivets fred og borgerlige frihedsrettigheder og sikrer, at personligt identificerbare oplysninger (PII) håndteres korrekt.

Detailhandel og e-handel

Detail- og e-handelsbranchen har gennemgået betydelige ændringer i de seneste år. Flere forbrugere foretrækker nu at handle online, hvilket har ført til en større vægt på cybersikkerhed. Disse brancher håndterer betydelige mængder kundedata, såsom betalingsoplysninger og personlige oplysninger, og er stærkt afhængige af forsyningskæden. Derfor er det afgørende at overholde cybersikkerhedsreglerne for at beskytte disse oplysninger på en digital markedsplads. Nedenfor er de primære cybersikkerhedsregler, der påvirker detail- og e-handelssektorerne, sammen med kravene og konsekvenserne af at beskytte kundedata.

Californiens lov om beskyttelse af forbrugernes privatliv (CCPA)

CCPA, eller California Consumer Privacy Act, er et vigtigt skridt i retning af at regulere forbrugernes databeskyttelse. Det blev vedtaget i 2018 og implementeret i 2020, hvilket giver indbyggere i Californien større kontrol over deres personlige oplysninger. CCPA pålægger virksomheder, der opererer i Californien, nye ansvarsområder og har bred dækning, ikke begrænset til californiske virksomheder. Det gælder for enhver virksomhed, der behandler personlige oplysninger, hvilket gør det til en vigtig regulering for e-handelsvirksomheder.

De vigtigste elementer i CCPA omfatter:

  • Forbrugerrettigheder: CCPA giver indbyggere i Californien ret til at få adgang til, slette og fravælge salg af deres personlige oplysninger.
  • Krav til datahåndtering: Virksomheder skal oplyse om deres dataindsamlings- og delingspraksis og implementere databeskyttelsesforanstaltninger.
  • Ikke-diskrimination: CCPA forbyder virksomheder at diskriminere forbrugere, der udøver deres privatlivsrettigheder.

Lov om beskyttelse af børns privatliv på nettet (COPPA)

Children's Online Privacy Protection Act (COPPA) blev vedtaget i 1998 og ændret i 2013 for at beskytte privatlivets fred online for børn under 13 år. COPPA pålægger websteder og onlinetjenester, der indsamler børns data, visse forpligtelser. For at undgå sanktioner for forkert håndtering af børns data skal e-handelsplatforme og websteder, der henvender sig til børn eller med børneorienteret indhold, overholde COPPA.

De vigtigste komponenter i COPPA omfatter:

  • Forældresamtykke: COPPA kræver forældresamtykke for at indsamle personlige oplysninger fra børn.
  • Meddelelser om beskyttelse af personlige oplysninger: Websteder skal indeholde klare og præcise meddelelser om beskyttelse af personlige oplysninger, der beskriver praksis for indsamling af data.
  • Datasikkerhed: COPPA kræver rimelige datasikkerhedspraksisser for at beskytte børns oplysninger.

Lov om retfærdige og nøjagtige kredittransaktioner (FACTA)

Fair and Accurate Credit Transactions Act (FACTA) er en lov, der søger at beskytte forbrugerkreditoplysninger og betalingskortdata. Selvom FACTA primært er rettet mod kreditrapportering, har det cybersikkerhedskonsekvenser for detailhandlere og virksomheder, der beskæftiger sig med betalingskorttransaktioner. Detailhandlere og virksomheder, der er involveret i betalingskorttransaktioner, skal overholde FACTA-reglerne for at forhindre identitetstyveri og økonomisk svindel.

De vigtigste komponenter i FACTA omfatter:

  • Regler for rødt flag: FACTA's regler for rødt flag kræver, at virksomheder implementerer programmer til forebyggelse af identitetstyveri.
  • Bortskaffelse af kundeoplysninger: Loven kræver sikker bortskaffelse af kundeoplysninger, herunder betalingskortdata.
  • Afkortning af kortnumre: FACTA forbyder udskrivning af mere end de sidste fem cifre i et kreditkortnummer på kvitteringer.

Teknologi og telekommunikation

Teknologi- og telekommunikationssektorerne er førende inden for innovation og leverer avancerede løsninger og konnektivitet til den digitale tidsalder. Cyberkriminelle er dog ofte rettet mod disse industrier, så forskellige cybersikkerhedsregler er blevet implementeret for at sikre sikkerheden af teknologi og telekommunikationsnetværk og beskytte følsomme data. Nedenfor er de vigtigste cybersikkerhedsregler, der former teknologi- og telekommunikationslandskabet, og giver indsigt i deres krav og indvirkning på beskyttelse af kritisk information og infrastruktur.

Loven om beskyttelse af privatlivets fred inden for elektronisk kommunikation (ECPA)

Electronic Communications Privacy Act (ECPA) er en vigtig lov, der omhandler beskyttelse af elektronisk kommunikation. Den blev første gang vedtaget i 1986 og er blevet ændret flere gange. ECPA fastsætter retlige standarder for adgang til og aflytning af elektronisk kommunikation og optegnelser, der er blevet lagret. Denne lov er vigtig, fordi den hjælper med at balancere individuelle privatlivsrettigheder med legitime retshåndhævelsesaktiviteter. Som følge heraf er det en afgørende regulering for teknologi- og telekommunikationsudbydere.

De vigtigste komponenter i ECPA omfatter:

  • Krav til kendelse: ECPA skitserer de omstændigheder, hvorunder retshåndhævende myndigheder kan få adgang til e-mailkommunikation og andre elektroniske optegnelser, hvilket ofte kræver en kendelse.
  • Aflytningsbestemmelser: Loven regulerer aflytning af elektronisk kommunikation med specifikke regler for aflytning af telefonsamtaler og elektronisk kommunikation.
  • Lagret kommunikation: ECPA definerer de betingelser, hvorunder offentlige myndigheder kan få adgang til lagret elektronisk kommunikation, såsom e-mails og dokumenter.

Loven om computersvindel og -misbrug (CFAA)

Computer Fraud and Abuse Act (CFAA) er en føderal lov, der er rettet mod computerrelaterede forbrydelser og uautoriseret adgang til computersystemer. Den blev vedtaget i 1986 og er blevet ændret flere gange siden da. CFAA er et afgørende stykke lovgivning, der hjælper i kampen mod cyberkriminalitet. Det er afgørende for at afskrække cyberkriminelle og beskytte teknologi og telekommunikationssystemer mod uautoriseret indtrængen.

De vigtigste komponenter i CFAA omfatter:

  • Uautoriseret adgang: CFAA forbyder uautoriseret adgang til computersystemer, netværk og data.
  • Svigagtige aktiviteter: Loven omhandler forskellige former for cybersvindel, herunder identitetstyveri og uautoriseret adgang med ondsindet hensigt.
  • Sanktioner: CFAA skitserer straffe for dem, der findes skyldige i cyberkriminalitet, som kan omfatte bøder og fængsel.

Telekommunikationsloven af 1996

Telecommunications Act fra 1996 er en lov, der har haft en betydelig indvirkning på telekommunikationsindustrien i USA. Hovedformålet er at fremme konkurrencen og regulere teletjenesterne. Det har dog også cybersikkerhedsmæssige konsekvenser, der vedrører beskyttelse af telekommunikationsnetværk. Telekommunikationsloven har spillet en afgørende rolle i udformningen af det nuværende telekommunikationslandskab og har fortsat en afgørende indflydelse på, hvordan sikkerheden håndteres inden for sektoren.

De vigtigste elementer i Telecommunications Act fra 1996 omfatter:

  • Konkurrence: Loven tilskynder til konkurrence i telekommunikationssektoren, hvilket kan føre til forbedrede sikkerhedsstillinger.
  • Beredskabstjenester: Det kræver levering af nødtjenester via telekommunikationsnetværk, hvilket kræver robust netværkssikkerhed.
  • Adgang og sammenkobling: Loven omhandler problemer med netværksadgang og sammenkobling, som har cybersikkerhedsmæssige konsekvenser for netværkets integritet og beskyttelse.

UpGuard er en løsning til overvågning af angrebsflader, der understøtter en række cybersikkerhedsregler både internt og i hele leverandørnetværket. Analyserne fra disse bestræbelser kan derefter oprette en risikobehandlingsplan for at holde interessenter og interesserede parter løbende informeret om din organisations sikkerhedsstilling.

Vores produkter, BreachSight og Vendor Risk, kan hjælpe din organisation med at opnå overholdelse af forskellige cybersikkerhedsregler. Se deres funktioner nedenfor!

  • Detektion af datalækage: Beskyt dit brand, din intellektuelle ejendom og dine kundedata med rettidig registrering af datalækager og undgå brud på følsomme data
  • Kontinuerlig overvågning: Få oplysninger i realtid og administrer eksponeringer, herunder domæner, IP'er og medarbejderlegitimationsoplysninger
  • Reduktion af angrebsflade: Reducer din angrebsflade ved at opdage sårbarheder, der kan udnyttes, og domæner, der risikerer typosquatting
  • Delt sikkerhedsprofil: Eliminer behovet for at besvare sikkerhedsspørgeskemaer ved at oprette en UpGuard Shared Profile
  • Arbejdsprocesser og dispensationer: Gør det nemmere og fremskynd, hvordan du afhjælper problemer, frafalder risici og reagerer på sikkerhedsforespørgsler
  • Rapportering og indsigt: Få adgang til skræddersyede rapporter til forskellige interessenter, og se oplysninger om din eksterne angrebsflade
  • Sikkerhedsspørgeskemaer: Automatiser sikkerhedsspørgeskemaer med arbejdsgange for at få dybere indsigt i dine leverandørers sikkerhed og leverandørrelationer
  • Sikkerhedsvurderinger: Forstå øjeblikkeligt dine leverandørers sikkerhedsniveau med vores datadrevne, objektive og dynamiske sikkerhedsvurderinger
  • Risikovurderinger: Lad os guide dig hvert trin på vejen, fra indsamling af beviser, vurdering af risici og anmodning om afhjælpning
  • Overvåg leverandørrisiko: Overvåg dine leverandører dagligt, og se detaljerne for at forstå, hvilke risici der påvirker deres sikkerhedstilstand gennem hele deres livscyklus.
  • Rapportering og indsigt: UpGuards rapportbibliotek gør det nemmere og hurtigere for dig at få adgang til skræddersyede rapporter til forskellige interessenter
  • Administrerede tredjepartsrisici: Lad vores ekspertanalytikere administrere dit tredjeparts risikostyringsprogram og allokere dine sikkerhedsressourcer